Mens vi venter på brudgommen
– At se vores søgen efter Kristus som en vandring er en anderledes måde at tænke mission på, siger Birger Nygaard, strategileder i missionsselskabet Areopagos
Der tales for tiden om en ny åndelig søgen blandt danskerne. Som missionsselskab arbejder Areopagos for at bringe evangeliet til disse mennesker. Har søndagens tekst noget at sige ind i jeres arbejde og tiden?
– Søndagens tekst handler om at vente og søge. Der er en venten og en søgen i mange mennesker i dag. Det er svært at sætte navn på, hvad det er, mennesker søger efter, om det er Gud eller succesen. Måske er det det hele på én gang: Livsopfyldelse og selvrealisering.
– I teksten her bruges ordet himmeriget om det, vi søger. Den dybe længsel indeni os, som vi ikke kan forklare, hvad er, men som gør, at vi ikke er tilfredse, før vi har fundet det.
Men hvad er Himmeriget?
– I denne konkrete lignelse sammenlignes himmeriget med et bryllup. Den forklarer, at den dybe længsel i os har med en relation at gøre, en af de allervarmeste relationer, nemlig som en brudgom der venter på sin brud. Det dybeste kristendommen kan give, er netop en sådan relation, hvor Jesus er brudgommen, og vi hans brud.
– Nogle gange når vi vil præsentere kristendommen for åndeligt søgende, taler vi om kirken, gudstjenesten og organisationen. Men dybest set handler kristendommen om en relation til Kristus. Det er større end religiøse ytringer og institutioner.
– Det er godt nyt for dem, der er søgende, men bange for menneskelige setup og for at blive fanget ind i noget. Fordi det drejer sig om en relation til Jesus, betyder det, at vi slår følge med hinanden på vejen, som hans disciple. Vi venter på ham og længes efter at finde ham fuldt ud! På den måde gøres skellet ikke for stort mellem dem, der har fundet relationen, og dem der ikke har.
Hvem er de kloge, og hvem er de tåbelige?
– For dem, der er Kristi disciple og dem, der er på vej, men ikke ved det endnu, handler det om årvågenhed. Om tålmodighed og klogskab. Om at vælge rigtigt.
– I Vestens postmoderne samfund er visdom ofte erstattet af flygtige skift fra det ene til det andet. Hvis himmeriget ikke kommer med det ene, så prøver vi det andet. Lignelsen her opfordrer os til at vente. Og ventetiden kan føles lang.
– At se vores søgen efter Kristus som en vandring er en anderledes måde at tænke mission på. Jeg kommer til at tænke på salmen af Johannes V. Jørgensen, Imellem nattens stjerner. Han var selv en kunstner, der havde været på vandring og været åndeligt søgende i mange år. Et af versene i salmen hedder: Og går du ud at finde, / hvor over stjernen står / måske du først må vandre / i mange lange år.
– Det er ikke særlig forbrugerorienteret. I kristen mission har vi i mange år tænkt i markedsføring: Hvis bare vi udtrykker det smart nok! Men sagen er jo, at kristne, der har gået igennem alle ritualerne for at komme med i klubben, stadig er på vandring, stadig søger dybere efter denne uudgrundelige relation til Kristus. Det skal vi ikke undre os over, at verdens dybeste sandhed er svær at rumme. Men vi skal handle klogt ved at vente på den fulde åbenbaring af sandheden!
– Som kirke og missionsselskab skal vi hjælpe mennesker med at vente og søge ved at pege hen på brudgommen og holde fast i løftet om, at brudgommen kommer! Og når vi ser ham komme, så er det tid til at stå op og gå ham i møde!
v1 Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. v2 Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. v3 De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. v4 De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. v5 Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. v6 Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! v7 Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. v8 Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. v9 Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. v10 Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. v11 Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! v12 Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. v13 Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.
