Nærdødsoplevelser er virkelige
Ugens kronikør, som har forsket i nærdødsoplevelser i 27 år, tilbageviser her ateistiske bortforklaringer af fænomenetEfter at have arbejdet med nærdødsoplevelser i 27 år og skrevet 4 bøger om emnet må jeg stadig undre mig over den manglende viden, man lægger for dagen i Europa, ikke mindst fra medicinsk side over for fænomenet nærdødsoplevelser.
Sognepræst i Bredballe, Vejle
Man støder på medicinere, som udtaler sig om fænomenet uden overhovedet at have kendskab til indholdet. Derfor virker de tre bortforklaringsmodeller også så lidet overbevisende, nemlig:
1. At nærdødsoplevelser blot er et symptom på de døendes stress-symptomer, hvilket giver sig udslag i lysfænomener i hjernen.
2. At nærdødsoplevelser skyldes iltmangel, som giver sig udslag i lysfænomener og hallucinationer.
3. At der i den døendes hjerne fremkaldes billeder som resultat af et stærkt ønske hos denne om at se og opleve en paradisisk tilstand.
Alle tre bortforklaringsmodeller bunder i ideen om, at mennesket alene er et fysisk produkt, og at sjælen og alle sjælelige funktioner som f. eks. tanker, samvittighed og hukommelse udelukkende er kemiske funktioner i hjernen.
Nærdødserfaringer er et problem for ateismen som ideologi, idet dens tilhængere altid har hævdet at have videnskaben på deres side. Men med fremvæksten af en kompetent forskning i nærdødsoplevelser (den såkaldte NDO-forskning) har ateismen som såkaldt videnskab overlevet sig selv.
Nærdødsoplevelser giver nemlig de døende en erfaring af en åndelig verden som fuldkommen real og virkelig, så virkelig at enhver diskussion om Guds, sjælens eller den åndelige verdens eksistens ikke mere er relevant efter oplevelsen. Dette har været foruroligende for materialismens og ateismens ideologiske tilhængere.
Tilmed har deres bortforklaringer været så langt ved siden af fænomenet, at de slet ikke har været relevante, fordi de end ikke har evnet at tage stilling til de døendes erfaringer.
Forklaringen om, at der er tale om ønsketænkning og fremkaldelse af indre billeder på grund af en stærk fore-stillingsevne hos personen, falder til jorden, blot man ser på en enkelt kontrolgruppe, nemlig børns erfaringer med engle under nærdødsople-velser.
Efter at have spurgt i hundredvis af børn i alderen fra 9-13 om, hvordan engle ser ud, møder man altid samme standardforklaring: Engle har vinger, og de har en glorie (nærmest som en svævende ring) over hovedet.
Men børn, som har været klinisk døde, undrer sig gang på gang over, at de engle, som de så, var ganske anderledes end deres forestillinger, for de var uden vinger og uden glorie, men de lyste. Også voksnes engleforestillinger kan blive gjort fuldstændigt til skamme, nogle oplever dem blot som et kraftigt lys, nogle som en strålende komet, medens andre kun ser overkroppen.
Ideen om nærdødsoplevelser som døendes ønskeforestillinger falder også til jorden, når man ser, hvor mange, som på trods af deres ønsker desværre har negative oplevelser, der ser dæmoniske skikkelser, som vil hente dem ved sygesengen, eller som oplever helvede i stedet for Himlen. Noget som de bestemt ikke ønskede på forhånd.
– senest for 14 dage siden i nr. 47.
Ideen med stress-symptomer eller iltmangel, som skulle føre til lysfænomener i hjernen, er også en ganske utilstrækkelig forklaring, fordi den døende jo oplever langt mere end lys.
Han oplever
1. at blive hentet a) af Jesus b) af dæmoner c) af engle d) af pårørende, som er døde.
2. at forlade kroppen og se ned på den døde krop ovenfra.
3. undertiden at komme gennem en tunnel.
4. at nå ind i et lys og opleve en fred, som identificeres med Gud; at opleve Guds/Jesu nærvær.
5. at genopleve sit liv igen i detaljer og ofte ledsaget af kommentarer til ens handlinger.
6. at møde afdøde pårørende.
7. at blive ført gennem Himlen og/eller helvede af Jesus.
8. at blive frelst ud af mørket eller komme til en tærskel, som ikke må overskrides.
9. at komme tilbage til sin krop og opleve smerter.
Allerede under punkt 1 kan der ske ting, som materialis-men ikke kan håndtere eller forklare. Undertiden kan husdyr som hunde eller katte, ja endog hamstre, registrere engle eller afdøde, som kommer til sygesengen. De reagerer typisk ved at gø, pibe, logre med halen, rejse børster, etc.
Og i visse tilfælde kan omkringstående pårørende opleve det samme som den dødende:
Eks. 1: En ældre mand sidder en formiddag ved sin kræftsyge hustrus dødsleje. Hun kan ikke tale mere, men kun bevæge hoved og øjne.
Den sidste formiddag, hun lever, lægger hendes mand mærke til, at hun får øje på noget, som hun følger med øjnene. Da han ser i samme retning som hustruen, opdager han en skygge og identificerer straks denne meget tydeligt som Jesus. Jesus går hen og tager hustruen i hånden, hvorpå hun dør, og synet forsvinder.
Eks. 2: En 13-årig pige er ved at dø. Moderen, som sidder ved hendes leje, får øje på en skikkelse ved vinduet og bliver forskrækket, hvorpå pigen siger: Mor, hvad ser du?
Trods det, at moderen ser skikkelsen, har hun den svaghed, at hun siger: Jeg ser intet, hvorpå pigen bebrejdende svarer, at hun da har lagt mærke til, at hun så noget: Det er min kære far, som er kommet for at hente mig sagde pigen. Faderen var død tidligere. Moderen følte sig senere meget pinligt berørt over at have løjet over for sin døende datter.
I dette tilfælde var synet af faderen bestemt ikke ønsket af moderen.
Vedr. punkt 2, nemlig den oplevelse at forlade kroppen og at kunne følge med i alt, hvad der sker med den døde krop ovenfra, findes også her en række forhold, som klart modbeviser ateismen.
Sjælen, som i fuld bevidsthed forlader kroppen, kan nemlig uden for kroppen registrere ting og forhold, som er forbløffende. Efter ulykker og visse operationer, hvor personer var klinisk døde, og de døde oplevede at forlade kroppen, kunne mange af disse i detaljer beskrive, hvem der reddede dem ud af bilen, beskrive deres påklædning og hele handlingsforløbet.
Andre får under dødsople-velsen viden om ting og forhold, som de ellers ikke ville have haft kendskab til:
F.eks. deres senere dødstidspunkt eller andres død.
Atter andre får et budskab med tilbage: f.eks. at de skal lave deres liv om, at de skal fuldføre noget vigtigt i deres liv, at de skal gøre noget for andre, at de skal fortælle andre om oplevelsen eller fortælle andre, at Gud er til.
Endelig er der døende, som afhentes af afdøde pårørende, som de slet ikke kendte på forhånd, men senere kan identificere ved hjælp af fotografier.
En særlig forskningsgren i USA er forskning blandt blinde og blindfødte, som har haft nærdødsoplevelser. Disse kan også, mens de var klinisk døde og forlod deres krop, fortælle, hvad der foregik omkring dem, f.eks. omkring ulykkesstedet eller på operationsstuen, fuldstændig som om de havde været seende.
Endelig er det ikke kun troende, som oplever nærdødsoplevelser. Det er også ofte ateister, som efter oplevelsen totalt ændrer livssyn.
I 1989 foretog jeg en større spørgeskemaundersøgelse blandt 300 sygeplejersker og sygehjælpere samt 225 præster og diakoner, personer som alle havde haft kontakt til døende og disses pårørende. Undersøgelsen blev i 1990 udgivet under titlen Der er mere mellem Himmel og jord. Undersøgelsen indeholdt over 20 spørgsmål, herunder om nærdødsoplevelser, og gav forbløffende resultater. Ca. 33% havde haft op til flere erfaringer med nærdødsoplevelser. Et forbløffende stort antal af de døde havde set Jesus, i nogle tilfælde havde Jesus reddet dem. Og omkring en tredjedel havde haft oplevelser med dæmoniske skikkelser eller oplevet helvede.
Atter andre havde disse oplevelser, selv om de aldrig havde troet på Gud eller fanden. Nogle var blevet ført både til Himlen og til helvede. En havde erfaret, at han oplevede helvede som et sted, han umuligt kunne undslippe fra. Han havde aldrig troet, der havde været et sådant sted. I sin store nød og sit store mørke ser han en lysende skikkelse nærme sig og erkender, at det er Jesus. Den tanke former sig i ham, at kun Han kan redde ham. Blot Jesus vil se på ham, er der håb. Da Jesus næsten er ude af synsfeltet, vender han sig om og ser direkte på ham. I samme nu reddes han op af mørket og føres ind i lyset.
Oplevelsen var så skelsættende, at hans liv blev et helt andet. Det blev en ny begyndelse med Gud som fortegn.
En nærdødsoplevelse er ikke bare en nærdødsoplevelse. Faktisk må oplevelserne deles i Førdødsoplevelser, dvs. oplevelser ved sygesengen før døden er indtrådt.
Det er typisk afdøde pårørende, engle eller Jesus, som viser sig ved sygesengen i dagene op til dødstimen. Den døde kan da ligge og tale med disse, som kommer fra den anden side.
Dernæst er der korte nærdødsoplevelser, hvor personen er borte fra kroppen i sekunder. Her opleves ofte kun en fredfyldt Ud-af-krop-oplevelse.
Endelig er der de egentlige dødsoplevelser, hvor personen kan være klinisk død i længere tid og opleve både himmel og helvede.
Den åndelige verden griber her ind i en vantro verden med en sådan kraft, at meninger ændres og ideologiske luftkasteller kastes om kuld.
Vi må erkende, at materialismen og ateismen kun er ideer. De er opstået i nyere tid som del af filosofiske systemer uden basis i forskning og kun som spekulative tankemodel-ler. Over for erfaringen står de svagt.
Nærdødsoplevelser er erfaringer, som man ikke kan komme uden om uden at gøre vold på alle erfaringer. Hvis vi såede samme tvivl om alle vore øvrige erfaringer, som ateismen gør over for det åndelige, ville ingen erfaring mere have relevans.
