Over det hele
Brev:
Hej Orla
Jeg vil bede dig salve min klud på ny. Virker salvekluden på det sted, man bærer den, eller virker den over hele kroppen?
Hilsen M.G.
Svar:
Kære M.G.
Jeg er nok nødt til at svare både-og på dit spørgsmål. Det hænger nemlig sammen med, hvad du tror.
Vi læser i det gamle Testamente, at profeten Esajas lagde et figenplaster på den syge konge Ezekias. Profeten lagde plasteret på det syge sted, og kongen blev helbredt. Den beretning kan du læse i 2. Kongebog, kapitel 20.