Anders på afveje

Det er med at ha’ øjnene åbne,
hvis det ikke skal ende galtDen anden dag blev jeg så glad!
Jeg havde været nede i containeren med et par affaldsposer, og da jeg kom ind i vores opgang og tændte lyset, opdagede jeg, at nogen havde udskiftet kontakten. Tilmed havde de fjernet den ekstra kontakt, der ikke virkede. Ikke værst. Den gamle kontakt krævede fingerkræfter og sad svært tilgængeligt.
Med lyset vel tændt, ville jeg lige tjekke, om der var kommet noget post, men jeg fik noget af et chok: Der var nogen, der havde tapet vores navneskilt på postkassen til!
Godt nok havde jeg været på arbejde det meste af dagen, men det var alligevel mærkeligt, at min kone ikke havde fortalt mig om det. Og til venstre på postkassen var der endda skrevet ”Vilstrup”.
Så var det sandheden gik op for mig: Jeg var gået ind i den forkerte opgang!
I sådanne situationer er det med at komme hurtigst muligt ud og se uskyldig ud. På vejen ud nåede jeg lige at bemærke, at farven på væggen også var anderledes, end den plejer at være!
Nå, det gav os jo et godt grin, og det var nemt at spinde videre på historien: Tænk, hvis jeg var kommet op til vores dør og havde fundet den låst! Eller tænk, hvis den havde været åben, og jeg var gået ind! Tænk, hvis …
Nogle gange skal der noget uventet til, for at vi får øjnene op for det, vi står midt i. Tit kommer vi ind i en eller anden form for rutine, så vi glemmer at sætte pris på det helt almindelige – eller måske opdager vi slet ikke, at vi er på afveje.
Det er godt at tage sig tid til at tænke efter, hvad vi egentlig har at sige tak for i det daglige. Stop op og se hvad du står midt i.
Og så er det også altid godt at tage sig tid til et godt grin! Især hvis det er sig selv, man kan grine af.
Ja, fantasien overgår virkeligheden, men virkeligheden er nu tit sjovest!