En ny menighed hver 14. dag i Norge

De sidste to år er 58 nye menigheder startet. Den norske statskirke går foran
Den Norske Kirke er den mest aktive menighedsplan-ter i broderlandet mod nord. Statskirken står for en tredjedel af de 58 nye kirker, der er startet i Norge de sidste to år.Af Øivind Augland og Svend Løbner

Det kom frem på den fjerde nationale konference om menighedsplantning i Norge den 3. uge i januar. 250 deltagere fra alle kirkesamfund og organisationer var samlet til konferencen i Bergen.
Den norske DAWN bevægelse stod som arrangør. DAWN er forkortelsen for Discipling A Whole Nation (Gør en hel nation til disciple).
Hjemvendte missionærer starter menigheder
Ingen planter flere menigheder end Den Norske Kirke (DNK) og dens organisationer. Den mest aktive er Det Norske Misjonsselskap. Ved at bruge hjemvendte pionermissionærer har de i de sidste to år været med til at etablere 6-7 nye menigheder. Og ikke som tidligere gennem søndagsskoler og ældreklubber i forstæderne. Men relationsbaserede kirker:
– En menighed baseret på celler og grupper, med højt engagement af almindelige mennesker, stort fokus på relationer og mindre fokus på bygninger og præster. Det er denne type menighed, vi nu planter, udtaler lederen Rune Rasmussen. – Vi arbejder også med at oprette „mosaik-menigheder“, dvs. tværkulturelle menigheder i de store byer.
Foreninger og bedehuse skal være menigheder
Normisjon er en af de største lutherske organisationer indenfor Den Norske Kirke. Svein Granerud, leder af Normisjons menighedsnetværk, har arbejdet på at få aftaler med biskopperne i hvert bispedømme for at etablere selvstændige menigheder indenfor kirkens rammer. Det drejer sig især om missionsforeninger og „bedehuse“, som der er lang tradition for i norsk kirkeliv. Bedehusene skal bl.a. selv kunne stå for forrettelse af nadver.
I Kristianssand arbejdes desuden med, at en menighed tilpasses ungdomskulturen.

Mange af de menigheder, som blev startet i 80’erne, eksisterer ikke mere, mens 90’ernes etableringer fortsat består. Nøglen er, at menigheder finder ind i et netværk.
– En menighed må aldrig blive stående alene, siger Ommund Rolfsen, ansvarlig for en DAWN undersøgelse og leder af Naturlig Kirkevekst i Norge. Han har indgående studeret menighedsplantning i Norge de sidste 25 år.
Af de menigheder, som blev startet i 90’erne, lever de fleste i dag. Af de lidt over 200 menigheder, som er startet siden 1996, er kun ca. 8 procent nedlagt igen.

De fleste nye menigheder er plantet i det, vi kan kalde „det norske bibelbælte“. Det drejer sig om den sydlige og sydvestlige del af Norge. Her er 30 af de 58 nye menigheder de sidste 2 år blevet plantet.

Fakta:
Den første DAWN konference i 1996 satte som mål at plante 500 nye menigheder inden år 2005.
Prognoser tyder på, at der vil blive plantet mellem 250 og 300 nye menigheder i perioden.
I tiårsperioden før 1996 blev det plantet 128 nye menigheder i Norge.