Forsigtig jubel blandt kristne i Bagdad
Husmenigheder i kraftig vækst trods krigOmkring 400 personer kom til gudstjeneste i Christian & Missionary Alliance Church i Bagdad forrige søndag. De sang, bad og takkede Gud for at Saddam Hussein var blevet pågrebet aftenen før i en jordhule i en landsby syd for hans hjemby Tikrit.Af Runo Samuelson
Men gudstjensten bar ikke præg af den glædesrus, som mange irakere udenfor demonstrerede, mens de skød geværsalver op i luften og dansede på gaderne.
– Vi vil ikke fejre det på den måde, for der står i Bibelen, at vi ikke skal le og glæde os når en fjende falder (Ords. 24,17-red.), siger pastor Thomas Ghassan i telefonen til en kollega i Libanon.
Han leder en frikirke med nære relationer til den evangeliske presbyterianske kirke i Mellemøsten.
Det har ikke været muligt at komme igennem på satellittelefon til kristne ledere i Bagdad, men pastor Dagher i en kirke i Beirut, Libanon, fortæller, at Thomas Ghassan havde ringet ham op fra Bagdads gader.
– Jag hørte skudsalve efter skudsalve, hvordan folk sang og jublede og biler som dyttede uafbrudt i baggrunden. Thomas fortalte, at det vrimlede med folk i gaderne i Bagdad og at glædesytringerne knap kendte nogen grænse, siger Dagher og ler.
Men gudstjenestedeltagerne og han selv har taget det betydeligt mere roligt og mest stået og kigget på.
Thomas fortæller, at de selvfølgelig er meget glade for at Saddam er pågrebet, for det har været noget af et mareridt for det irakiske folk, at han måske kunne komme tilbage på den politiske scene.
– Vi vil ikke blande os i politik, men nu er vi fri for mareridtet og vil fortsætte arbejdet med at evangelisere blandt vore arabiske, muslimske venner.
– Flere og flere kommer til vore gudstjenester og mange føler tryghed og får fællesskab hos os, mens det stadig er usikkert og der er mange overfald på gaderne her i Bagdad, fortæller Thomas.
Jeg mødte ham i Amman, Jordan, i april, efter at han sammen med sin hustru og to børn på 8 og 10 år havde forladt Bagdad et par uger før krigen brød ud.
Han fortalte da, at familien havde drevet et kristent kontaktcenter og desuden startet en husmenighed, men gang på gang var blevet mistænkeliggjort af det irakiske politi.
– Vi havde fået mad og penge fra kirker i vest til uddeling blandt trængende i Bagdad. Regeringens håndlangere og politiet kom hjem til os flere gange og udspurgte os om hvilke vesterlændinge, vi havde kontakt med.
– Politiet sagde at det var regeringsfjendtlig virksomhed, fortæller Thomas.
Han ville rejse tillbage så snart det blev muligt og oplevede det som Guds vilje at bygge videre på husmenigheden. Det gjorde han i maj, den øvrige familie sluttede sig til lidt senere.
Da vi mødtes igen hjemme hos ham og familien i Bagdad i juni fortalte han, at de var på udkig efter et større lokale.
Og ønsket gik i opfyldelse for fire måneder siden. De lejer et lokale over tre år og nu fejrer de gudstjeneste hver søndag aften i egen kirke, som har plads til knap 500 personer. De har søndagsskole med tæt ved 175 børn og særlige aktiviteter for de unge. For nylig startede de en bibelskole for kirkens medlemmer og andre interesserede.
– Vi begyndte at hjælpe og støtte den lille gruppe, da de startede i 1990, og det er vidunderligt at se, hvordan den er vokset og nu har sin egen kirke, siger pastor Dagher i Beirut.
Christian & Missionary Alliance Church er en af de to kristne menigheder i Bagdad, som nu vokser kraftigt. Den har nære forbindelser med den evangeliske presbyterianske kirke.
Den anden er en husmenighed, som tillhører pinsefamilien. Den har nu også lejet et lokale og har kort før jul indviet sin egen første kirkebygning.
