Gid jeg var læge!
Det skriver missionær Ulla Pedersen efter et
besøg i en nomade-lejr for fulaner i bushen…Der er hårdt brug for læger i Afrika. Det viser denne missionærberetning fra Sudanmissionen.
Ulla Pedersen var sammen med sygeplejersken Abu taget langt ud i bushen. Her nåede de efter flere timers kørsel mellem træer, buske og gennem halvt udtørrede flodlejer en landsby, hvor en gruppe fulaner havde opbygget en lejr af små runde hytter.
Folk kom til Abu med deres sygdomme. Der var en lille pige på et år, der havde malaria og mange små sår på benene.
– Abu prøvede at hjælpe, så godt hun kunne. Jeg var ikke til megen hjælp, for den lille skreg, hver gang hun så min hvide hud.

