Kongen Vender Tilbage

Helge Hoffmann anmelder den sidste af de tre Ringenes Herre-film. „Kongen vender tilbage“, den tredje film i filmtrilogien „Ringenes Herre“, gør i stor udstrækning samme indtryk som sine to forgængere. Filmen begejstrer, men udeladelserne blander unægtelig lidt malurt i glædens bæger.

Den umiddelbare begejstring er den samme som ved de andre to film. Hvor overvældende er det ikke at se Minas Tirith tårne sig op præcis sådan, som man altid har vidst, at den skulle se ud. Hvor fabelagtigt og jubelvækkende at se Rohirrims falanks kløve sig gennem Saurons horder på Pelenorsletten.
Der er ikke meget at udsætte på det, man ser – det skulle da lige være, at slagscenerne er for staccato-agtige og de afsluttende afskedsscener trukket lidt for meget i langdrag.

Aragorn – kongen er vendt tilbage

Samtidig er det imidlertid, som om det, man ikke ser, er kommet til at fylde mere i billedet. I den første film gjorde enkelte udeladelser og ændringer ingen skår i glæden. I den anden syntes man måske nok, at der blev ændret og udeladt lidt mere, end godt var, og i „Kongen vender tilbage“ er det decideret for ærgerligt. Begejstringen ved det, man ser, forøger næsten kun ærgrelsen over det, man savner: Når det kan gøres så godt, hvorfor skal vi så snydes for så meget?
Det er ikke kun et spørgsmål om, at man bliver mere kritisk og kræsen fra film til film. Her i tredje film må man faktisk savne væsentlige dele af historien.
Problemet er blevet så stort, at det ikke kun berører inkarnerede Tolkien-fans. Også den, der ikke kender „Ringenes Herre“ gennem bogen, må efter min mening sidde tilbage med en fornemmelse af, at her var en fantastisk historie, som desværre blev lidt for hurtigt fortalt.
Var Denethor bare en magtsyg galning, eller hvad lå der bag?
Var Gandalf virkelig bare statist i det afgørende opgør?
Hvad blev der af Saruman, og hvorfor stod der et vissent træ i Minas Tiriths kongsgård?

De to foregående film har selvfølgelig lært os lidt om, hvorfor der mangler en scene hist og her: Scenerne er indspillet, men kommer først med i den udvidede version af videoen.
Dette kan bedst karakteriseres som et irriterende bondefangeri. En ting er, at biograffilmen bliver for lang, hvis man tager det hele med. Noget andet er, at man et halvt år efter sælger videoen i biografversionen for så senere igen at sælge den udvidede version.
Det virker usympatisk, at producenterne på den måde prøver at vride penge af folk i det uendelige. Hvem ved, om der ikke er planlagt en endnu mere udvidet version af alle tre film, der så kommer til salg om et par år?

Sam og Frodo – tæt på målet: tilintetgørelsen af ringen

Ikke desto mindre er filmen ikke til at komme udenom.
Ligesom sine forgængere overgår den for mig at se så langt, hvad der ellers præsenteres i fantasy-genren (og flere andre genrer for den sags skyld).
Med sin klassiske fremstilling af godheden og ondskaben og de forskellige elementer i striden mellem de to er „Kongen vender tilbage“ og hele trilogien – troldmænd og elverfolk til trods – en oplevelse, som jeg uden tøven kan anbefale Udfordringens læsere.
Derfor må denne tredje anmeldelse ligesom de to foregående slutte med en opfordring til at se filmen (og læse bogen). Som noget nyt kunne jeg måske tilføje: Køb ikke videoen, før den foreligger i udvidet version!

Det handler Ringenes Herre om – Tryk her