Terror truer kristen civilisation
Stop fredsforsøg, indtil Arafat stopper terror. Det blev konklusionen på Jerusalem SummitJerusalem Summit, som fandt sted i oktober, er måske en af de vigtigste ting, der er sket i Mellemøsten i 2003. Mødet samlede mere end 150 ledere, intellektuelle, analytikere og akademikere fra hele verden.Af Nils Bakke
Løsningen på Mellemøsten-problemet er at bygge fred på sandhed, ifølge delegaterne, som bønfaldt Det Hvide Hus om at nedlægge det arabisk-israelske fredsforsøg, indtil de palæstinenske autoriteter slår ned på terroren.
Konferencens hovedansvarlige var The Michael Cherney Foundation. Og medarrangører var Jerusalem kommune, Israels turistdepartement og National Unity Coalition for Israel, som er en amerikansk organisation, der forener 200 jødiske og kristne organisationer.
Mange forskellige folkeslag fra hele verden var repræsenteret – fra lande som Frankrig, Indien, England, Rusland, Østrig, Slovenien og Serbien for at nævne en del.
Blandt nogle af de mange nøglepersoner på denne historiens første Jerusalem Summit befandt sig bl.a. den israelske finansminister Benjamin Netanyahu, Yossef Bodansky leder af Washington Congress mod terrorisme, EU-parlamentariker Rijk Van Dam fra Holland, journalist Michael D.Evans, kendt fra CNN, Fox Network og andre medier, minister Uzi Landau, Knesset-medlem og ekspert i arabisk-islamsk kultur ved Haifa Universitet.
Deltagerne samtykkede i en deklaration, som ikke kan blive klarere, siger Jerusalem Summits administrative direktør Dimitry Radyshevsky:
1. Ingen yderligere diplomatisk proces med den palæstineniske autoritet, før den udrydder terrorgrupper og begynder omskoling af børnene til at acceptere Israel.
2. Erkendelse af den radikale islam som den største udfordring til den vesterlandske civilisation i dette århundrede siden fascismen og kommunismen.
3. Israel både hjælper og leder verden i dens retfærdige krig mod terror og må derfor samtidig blive støttet af verdens demokratier i deres bestræbelser.
4. Nye modeller for institutionalisering af samlinger af nationer udenfor FNs struktur.
Michael Cherney Foundation er opkaldt efter den rige russiske jøde, som ville hjælpe selvmordsbombe-ofre – og forebygge katastrofen.
– Vi dannede Summit som en sammenkomst af fremstående tænkere, som er enige om, at vor civilisation er i stor fare, fortæller den ansvarlige leder og tidligere journalist ved New York Times, Dmitry Radyskhevsky
– For tredje gang i løbet af det sidste århundrede er den frie verden angrebet af inkarneret ondskab i form af totalitarisme. Først fascismen, så kommunismen og nu den radikale islam.
Vi kan befri palæstinenserne og give dem et bedre liv ved at befri dem fra Jihad-ideologien.
– Vi kan overvinde den bare ved at stå sammen og udarbejde en strategi. Og vi hævder, at stedet at forene sig er ikke FN, eller Washington, eller Bruxellesl – men Jerusalem. Fordi grundlaget for forening må være af moralsk art, Bibelens moralske grundlag, fordi Bibelen er det moralske grundlag for vor civilisation.