– Troen giver tryghed

siger Bo Christensen, daglig leder af behandlingshjemmet Quo Vadis i Kolding. Fra 1990 til 1996 var Bo og hans kone, Charlotte, ledere af et børnehjem i Surinam udsendt af Luthersk Mission.Hvad er det gennemgående tema i denne tekst?
– Ja, det er jo en lidt speciel tekst. Det med troen og den unyttige tjener er lidt uhåndterligt, men det er samtidig en spændende tekst, fordi den får os til at tænke.
– Teksten er om at tro og tjene. Den lægger op til en stor ydmyghed. Livet er en vandring i tjeneste og fællesskab med Herren.

Jesus siger i teksten, at tjeneren ikke skal forvente tak for at have gjort det, han har fået besked på. Har du oplevet nogen „tak” for dit arbejde som missionær? Eller er det et utaknemmeligt arbejde?
– Mit missionærliv har været et liv med børn og unge, hvor jeg har oplevet megen taknemmelighed fra børnenes familier. Det var børn af socialt svage familier, hvor mødrene virkelig havde svære vilkår. Mødrene var lykkelige for at deres børn kunne komme i skole og for at de kunne blive opdraget.
– At opleve Guds velsignelse – det er takken. Det er en tak at opleve at være i Guds plan.

Er det ikke urimeligt af Jesus at sige, at vi ikke får nogen tak?
– Hvad var verdens tak til Jesus? Korsfæst ham! Jesus sender os ikke ud, for at vi skal tjene noget til os selv, men fordi vi skal proklamere, at han elsker mennesker. Vi har fået så meget af Jesus, så vi må gå bud for ham. Jesus gav simpelthen alt, og vi skal gå i hans fodspor. Vi kan ikke forvente et lettere liv end han.

Er der ingen „løn” i Guds rige?
– At opleve Guds velsignelse og ledelse i tjenesten, det er en stor løn. Når Jesus siger, at han vil gå med os, er det en gave i opgaven.
– Samtidig er evigt liv en dejlig løn!

Er du altid gået ind i et arbejde uden forventning om at få noget igen?
– Nej, jeg forventer altid et eller andet. Da jeg blev missionær, havde jeg forventninger om en masse oplevelser og om indblik i nye kulturer. Jeg må sige, at jeg har fået dem indfriet. Jeg har virkelig været privilegeret. Min kristne horisont er blevet betydelig udvidet.
– Det er spændende at se, hvad Gud har gemt til os, hvilket arbejde han har til os, men jeg har ingen forventning om belønning fra Gud. Livet med Gud er en gave til mig, og livet er spændende.
– Jeg har oplevet, at når Gud har givet os lysten til at gøre noget, så har vi set frem til det. Jeg har altid haft en forventning om, at Jesus vil følge os, for han har virkelig lovet at være sammen med os. Det har ikke altid været en dans på roser, men Guds løfter har altid holdt.

Hvad nytter vores indsats, hvis vi kun er „unyttige tjenere”?
– For mig lyder det som en dansk jantelovs-oversættelse, at vi ikke skal tro, vi er eller kan noget. Brugte Jesus ordet „unyttig“ på den måde, som vi forstår det?
– Vi er arbejdere i Guds vingård. Gud kan bruge os, som vi er, selv om vi er fejlbarlige. Vi skal gøre os nyttige – ikke arbejde for os selv, men for ham. Jeg tror, vi gør en forskel, når vi arbejder i Guds rige.

Hvad er det, Jesus beder os om at gøre?
– Vores opgave er at udbrede Guds rige på jord.
– Vi skal arbejde, mens tid er. Engang skal vi sidde til bords med Jesus, men nu er det tid til at arbejde. Vi er ikke kaldet til at fortjene os det evige liv, men fordi vi har fået evigt liv, vil vi gerne fortælle andre om det liv, vi får ved troen på Jesus.

Hvad vil det sige at have „tro som et sennepsfrø”?
– Hvis jeg tør tage Jesus i hånden, vil han føre mig til at bære frugt – til at gøre store ting. Hvis jeg lever i tillid til, at Gud kan gøre store ting, vil han gøre det. Er tro ikke at lægge sig selv i hans hånd? Hvis den tro skal vokse, som Gud har lagt i os, må det ske i samvær og fællesskab med ham.

Har du oplevet tro, „der kan flytte bjerge”?
– Jeg kan huske en bestemt episode i Surinam. På børnehjemmet lejede vi et hus til en medarbejder, huset havde stået tomt i længere tid, fordi ånderene jog beboerne væk. Men vi kendte jo ham, der er stærkere end de onde ånder, så da ånderne meldte sig første gang, samledes vi til bøn og lovsang flere gange. Og helt fantastisk og til vidnesbyrd for vores muslimske naboer kunne medarbejderen bagefter bo der uden frygt.
– Det største under er, når nogen tager imod Jesus. Vi oplevede et ægtepar, hvor han var hindu og hun muslim, der kom til tro, fordi manden var med til andagter på børnehjemmet. Jo, troen fra Gud kan flytte „bjerge“, hvilken lettelse. Hvor vi dog savner denne familie.

Hvordan hænger troen sammen med tjenesten?
– Vi oplever Guds velsignelser, når vi træder ud over kanten og har 100 procent tillid til ham. Den der totale afhængighed af, at vi lader os lede af Gud.
– Troen giver tryghed i tjenesten. Der er en tryghed i at lægge familie og arbejde i Guds hånd. Det er, som når min datter ringer og beder mig om at hente hende ved bussen, når det er mørkt. Troen på at far beskytter, det giver tryghed.
– Gud har givet os sin ånd til at lede og føre os. Også med hensyn til Quo Vadis har jeg tillid, at Gud vil lede os igennem og vise os hans plan til den rette tid. Selv om tro og tvivl følges ad i mit kristenliv, så er erfaringen at Gud aldrig svigter.

Om troens kraft og tjenernes vilkår
Apostlene sagde til Herren: »Giv os en større tro!« Herren svarede: »Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.
Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.«