Vinter – haveejerens sabbat

Enhver haveejer ser frem til vinteren med længsel – nu er haven endelig holdt op med at vokse! Der er jo en dyb sandhed i det gamle ord: Kun en tåbe frygter ikke haven. Vintertiden er havemandens hårdt tiltrængte sabbat – havde der været bare én måned mere i året, vil de fleste haveejere havde fået et fysisk eller psykisk knæk.
Se nu, hvor omsorgsfuldt Moder Natur tildækker sine børn med visne blade, så planterne kan slappe af i en lun vintersøvn – det vil helt være imod naturens orden (og et farligt arbejde) at rive disse mange blade sammen. Tværtimod har man nu endelig mulighed for at slappe af og tage sig en ekstra lang søvn.
Her i ventetiden stemmes derfor haveejerens sind mildt, og man tænker kærligt på sine delvis umælende medskabninger. Hæng havreneget op, sæt foderbrættet frem og gør mejsekassen klar. Mange håndbøger anbefaler at give bierne en ekstra dyne og det kan De jo godt gøre, hvis De ellers kan få den tunge overdyne ned i bistadet, så de kan holde varmen.
I denne tid bliver enhver haveejer svanger med storslåede nye planer og ideer, som han vil omsætte i praksis, så snart den milde forårsvind blødgør den frosne muld… men det kan jo godt vare længe.
Lige nu vil jeg sammen med mange andre havemænd nyde, at græsset ikke skal slåes og haven ikke rives, for kulden har ladet det hele hvile og det vil jeg også gøre.

Jeg vil lade haven hvile,
for i dybet sker et værk.
Blomsterløg i mørket smile
med en tro så fast og stærk.
Medens græs og urter blunder,
orm og muldvarp går i hi
vil igen vi se et under,
når vor vinter er forbi.

Af Uffe Nissen