Håb for kristne fanger i Mexico
34 kristne i fængsel under falsk anklage om massakre.
Kristen advokat skal forsvare demI december 1997 blev 45 personer dræbt i en tragisk skudepisode i byen Acetal i Chiapas-provinsen, oplyserorganisationen Åbne Døre. Blandt de dræbte var 21 kvinder og 18 børn i et katolsk kloster.Provinsen ligger i den sydlige del af Mexico. Tragedien er siden blevet omtalt som Acetal-massakren. I kølvandet på den grufulde massakre blev 90 lokale bønder anklaget for at stå bag skudepisoden. Samtlige blev arresteret og fængslet på ubestemt tid. 76 af mændene sidder fortsat fængslet. 34 af dem er protestantiske kristne med baggrund i pinsebevægelsen og Den Presbyterianske Kirke.
Myndighederne i Mexico har indtil videre ikke kunnet fremlægge bevis for, at de fængslede bønder er skyldige, men tiltrods for dette har de nu siddet indespærret i seks år. En kristen advokat ved navn Hugo Eric Flores har på eget initiativ foretaget grundige undersøgelser i forbindelse med denne sag.
Han fungerede i en periode som juridisk rådgiver for tidligere præsident Ernesto Zedillo og har indgående kendskab til situationen i Chiapas.
– Påstanden om, at der fandten massakre sted i Acetal er pure opspind fra myndighedernes side, hævder Flores.
– Det, som egentlig skete, var, at rivaliserende grupper stødte sammen i en fem timer lang skudveksling. Der var flere forhold, som var med til at udløse de blodige kampe, men episoden skal utvivlsomt ses i sammenhæng med den langvarige konflikt mellem regeringen og Zapatist-bevægelsen. De fattige bønder, som siden blev anklaget for tragedien, blev med andre ord ofre for en konflikt, som i udgangspunktetslet ikke angik dem. Det mexicanske indenrigsministerium bekendtgjorde d. 23. december, at sagen nu vil blive taget op til ny behandling.
– Selv om sagen tages op på foranledning af evangeliske kristne, betragter vi det ikke som en religionskonflikt, lyder en udtalelse fra det mexicanske indenrigsministerium ifølge nyhedstjenesten Compass Direct.