Om skinnebrud og andre driftsforstyrrelser

Af Heidi Christensen

I weekenden hoppede den bageste vogn i et IC-tog i ren forårskådhed af skinnerne på vej over Fyn. Togdriften over Fyn blev igen opholdt i timevis pga. tekniske problemer.
Det er vi fynboer vant til…!
At sidde og humple i en bus fra stationsby til stationsby, når man nu kunne fare af sted uden (ret mange) ophold i et komfortabelt togsæde… Jo, det kender vi.
Men det kan åbenbart ikke lade sig gøre – i hvert fald ikke på Fyn – at få togdriften til at forløbe normalt.
På strækningen mellem Svendborg og Odense gik det til og med så galt, at det blev nødvendigt at lade passagererne køre gratis med en hel måned. Desværre hjalp det ikke på driftens regelmæssighed…
Efter en halv dags utålmodig venten – eller skramlen rundt i busser – blev det klart, at opholdet i togdriften denne gang skyldtes noget så eksotisk som et ”skinnebrud”. En 30 år gammel togskinne opgav ævred og smuldrede under vægten af en togstamme. Ja, ja. De finder hele tiden på noget nyt!
Da jeg en af de følgende dage var på vej hjem fra arbejde, blev jeg stoppet af en lang kø på motorvejen. Endnu et af de talrige trafikuheld på denne strækning, fordi vejen er for smal og trafikken for tæt. Så toget er ikke det eneste, der kan blive forsinket – med en sprængfarlig utålmodighed til følge.
Alligevel er vi åbenbart så forkælede med, at alt fungerer, at vi hurtigt glemmer sidste afbrydelse. Vi forventer ikke, at det sker igen. Men det gør det!
Måske skulle vi næste gang forsøge at stresse lidt af. Stoppe vores evige tumlen rundt mellem punkt A og punkt B og nyde den – godt nok ikke planlagte – pause og filosofere lidt over livet.
Hvis alle tog de ufrivillige pauser med en smule overbærenhed og en god portion tålmodighed, så ville hverdagen blive en smule gladere.
Og hvis vi nu alle holdt op med at stresse så meget, ville der måske ikke ske så mange uheld!
Hermed en opfordring til at tænke efter, sætte farten ned og nyde det liv, som vi har fået givet.