Til fest hos Dronningen
Folketingsmedlem Tove Videbæk, KD, var blandt de indbudte til et selskab for samfundets spidser hos Dronningen onsdag d. 28. januar.
– Det var en rigtig dejlig aften. Selv om der er en masse formelt så var den alligevel afslappet, fortæller Tove Videbæk til Udfordringens læsere.
– Selskabet startede med, at vi blev kaldt ind i riddersalen par for par. Èns navn bliver råbt op af en af hoffets medarbejdere, og dernæst går man som par over og hilser på Dronningen, Prinsen, Kronprinsen, Mary Donaldson, Prins Joachim, Prinsesse Alexandra og Prinsesse Benedikte. Og så er det næste pars tur.
– Det var hyggeligt at Kronprinsen og Mary var kommet hjem fra Australien for at være med denne aften.
– Herefter satte vi os ved de borde, hvor vi havde fået at vide, at vi skal sidde og spiste så en god middag.
– Også i kongehuset har de moderne tider sneget sig ind. For – godt nok blev forretten serveret på tallerkenen, men resten af middagen incl. desserten skulle hver enkelt selv hente ved buffet´en.
Efter middagen var der underholdning ved Eddie Skoller. Han sang sine mest kendte sange som What did you learn in school today, og hertil havde han et helt nyt og aktuelt vers om Mary og Tasmanien. Eddie Skoller leverede som altid både begavet og vittig humor både i sang og monologer, og alle var da også begejstrede for hans underholdning. Han sluttede med at synge Jeg ved en lærkerede, og den sang vi alle med på.
Herefter blev der spillet op til dans, og Lene Siel sang sammen med et orkester. Et traditionelt punkt under denne del af selskabet er kædedansen Lancier
Det er en lidt indviklet, men sjov kædedans, som min mand og jeg ikke havde danset siden vores gymnasietid, så vi opfordrede før tiden til at der blev lavet et lille genopfrisknings-kursus. Dette kursus fandt så sted onsdag eftermiddag, hvor vi sammen med 14 andre øvede os i 1½ time, så vi følte os godt rustet.
– Lidt efter midnat kom en lille afdeling af Garden ind og spillede og tog den kongelige familie med ud, i den rette orden naturligvis, Dronningen og Prinsen først, og prinsesse Benedikte sidst.
Og det er faktisk denne del af festen, hvor man skal stå og vente på at blive lukket ud, samt ventetiden først på aftenen, hvor man venter på, at dørene bliver åbnet til riddersalen, der giver ømme tæer, indrømmer Tove.
– Både min mand, Mogens, og jeg havde en hyggelig aften, selv om vi ikke fik lov at sidde sammen under middagen. Vi fik snakket med en lang række personer, som vi ikke har haft lejlighed til at snakke så meget med tidligere, så det var rigtig godt. Også dem, man kender og snakker meget med til daglig, får man snakket anderledes med en sådan aften, hvor det ikke drejer sig om politik. Man mødes som mennesker, og det kan naturligvis være gavnligt også for det politiske arbejde fremover, mener Tove Videbæk.