Udbrændthed rammer især idealister
Ny bog fra en tidligere udbrændt svensk forfatter vil lære os at prioritere og sætte grænser, så vi får livsgnisten tilbage…Omkring 10 pct. af os risikerer at lide af udbrændthed. Det viser en svensk undersøgelse fra 1999, som citeres i bogen Udbrændt af Gudrun Dalid.
Bogen er skrevet af en tidligere missionær, som nu er præst og skribent. Og som vel at mærke selv har været igennem udbrændthedens faser.
Gudrun Dalid læste selv en bog om udbrændthed, da hun var midt i det. Men bogen sagde hende ikke noget, fordi den kun beskrev sygdommen og kom med analyser, men ikke handlede om mennesker, som hun kunne identificere sig med. Så nu har hun selv skrevet en bog om udbrændte mennesker.
Her er den overbebyrdede lærer, som til sidst må sygemelde sig. Her er en idealistisk frikirkepræst, der ikke længere kan klare menighedens urealistiske forventninger. Her er en ungdoms-medarbejder, der på kort tid giver alt uden begrænsinger, og som bagefter får en skræk i livet for at engagere sig i kirken.
Allesammen mennesker, der var idealister og brændte for en sag. Som man jo netop ofte gør, hvis man er aktiv i en kristen menighed eller organisation. Og Gud ske lov, vi har den slags ildsjæle.
Denne bog er altså ikke skrevet til dem, der i forvejen lusker uden om ansvaret og opgaverne uden selvbebrejdelser. Den er netop skrevet til dem, der står med alt for meget ansvar, og som samvittighedsfuldt slider sig op på at gøre andres arbejde. Folk, der tager sig af andres behov før deres egne. Folk, der giver og giver. Og som alligevel ikke synes, at de har gjort nok.
Det er nemlig dem, der risikerer at brænde ud: Lederne, børnearbejderne, præsterne, spejderlederne, idealisterne, ildsjælene…
Men som forfatteren konkluderer: Der er ikke noget galt i at brænde for en sag, men det er vigtigt at have ilden under kontrol, ellers risikerer man at brænde ud.
De senere år har vi set en del kristne ledere brænde ud.
Derfor er det vigtigt at være opmærksom på risikoen, så man får stoppet op i tide og så vi hjælper hinanden – f.eks. ved ikke at stille urealistiske forventninger eller ved at have vores identitet i det, vi gør, frem for det vi er.
Udbrændthed er en ny sygdom. Faktisk var der ikke så mange, der brændte ud før.
Vore bedsteforældre og forældre var ofte mere aktive i alt muligt foreningsarbejde, mens vi der har meget mere fritid ikke kan overkomme nær så meget. Hvorfor er det sådan?
Forfatteren mener, det især hænger sammen med de sociale ændringer i samfundet.
Tidligere fik man hvilet bedre ud. Der var tid til afspænding efter spænding.
Specielt for kvinderne er arbejdsbyrden blevet større, efter at de nu både skal klare en karriere og en familie.
Mængden af information er enorm og kræver vort engagement og stillingtagen.
Når arbejdet fylder hele vores liv, har vi ikke andet, der kan skabe balance.
Manglende værdsætning kan også tage pusten fra dem, der gør en frivillig, idealistisk indsats.
Men de urealistiske krav, som andre – og vi selv! – stiller til os, er noget af det værste.
Vi forventer nu i Vesten, at livet SKAL være lykkeligt. Og så bliver man skuffet.
Tidligere gik man ud fra, at livet var fuldt af lidelse – og var lykkelig, når det bare gik.
Og endelig er der fysisk årsag, nemlig at vi ikke får rørt os nok, og at vi spiser forkert og for meget.
Her er nogle signaler på, at du befinder dig i farezonen:
Hovedpine
Hvis du normalt ikke har hovedpine, men nu får det hele tiden, eller får længerevarende hovedpine, kan det være et tegn.
Fysisk træthed
Hvis du er træt hele tiden, selv når du har hvilet ud.
Søvnbesvær
Hvis du i længere tid har dårlig søvn, kan det være tegn på udbrændthed. Når du vågner træt eller tidligt uden at kunne falde i søvn igen.
Drømme
Mareridt, hvor du ikke kan nå et eller andet, eller ikke kan et eller andet, eller mislykkes.
Isolation
Hvis du holder dig mere og mere for dig selv og beskytter dig imod omgivelserne eller går ind i dig selv, er det et tegn på, at alt ikke er okay.
Irritation
Du bliver stadig mere irriteret og negativ overfor andre med f.eks. kritik, afvisning og mistillid.
Konstant dårligt humør
Latter og humor er overlevelsesværktøj, der ofte forsvinder, når man begynder at brænde ud.
Skyldfølelser
Du har – eller taler ofte om – dårlig samvittighed.
Øget konfliktsøgning
Man kan ikke se sagen fra flere sider eller kan ikke bære over med mennesker eller vil hele tiden have sin vilje.
Fravær
Man er ofte syg eller melder ofte afbud fra uddannelser, kurser, hobbyer og aktiviteter.
Hvis man var engageret i en menighed og pludselig udebliver, har man måske brug for hjælp. Omgivelserne opdager ofte tegnene, inden personen selv. Jo hurtigere man får stoppet op, des nemmere er det igen at få livet på ret køl.
Men overser man i årevis symptomerne, er de sværere at kurere.
Når man først er rigtig udbrændt, er symptomerne mere alvorlige:
Træthed
Den træthed, man nu føler, kan ikke hviles væk. Man kan ikke længere tvinge sig selv til at klare lidt mere. Selv de mindste anstrengelser bliver uoverkommelige.
Ikke blot pligter, men også det sjove bliver tungt.
Ofte opleves det, som om luften pludseligt er gået af ballonen, skriver forfatteren.
Følelsesmæssig tomhed
Man er helt tom indeni. Kan ikke længere mobilisere nogen følelser. Man kan intet føle – hverken glæde eller sorg, kærlighed eller had. Alt er bare gråt. Man mobiliserer måske alle sine kræfter og går til koncert med sin yndlingsmusik – men sidder helt uberørt.
Ufølsomhed for andre
Når man længe nok har brugt for mange ressourcer på at hjælpe og føle for andre, føler man til sidst ingenting.
Meningsløshed
Man orker ikke at tænke på hverken familie eller venner eller arbejdet. Det er lige meget, hvad man spiser, om man spiser, hvordan vejret er, hvad man har på af tøj. Man orker ikke længere at interessere sig for tv-nyhederne eller læse avisen. Alt er lige meget.
Uvirkelighed og tomhed
Det meste føles uvirkeligt. Det kan aldrig blive som før, eller som man troede og håbede på, og man kan ikke se fremad. Der er kun tomhed. Man undrer sig over, hvad der sker, og hvem man er.
Angst
Man har ikke styr på noget som helst. Bekymringen for aldrig at blive normal igen kan nemt udvikle sig til angst. Man ved ikke, hvad man er bange for.
Skuffelse
Man føler, man slog fejl. Jo mere man har identificeret sig med det, man gik op i, desto mere føler man sig som en fejltagelse. Man er skuffet over sig selv, men også over kollegerne, eleverne, de overordnede, de folk, der kom i kirken – og ikke mindst Gud.
Fysiske sygdomme
Sygdom følger ofte i hælene på stress og udbrændthed. F.eks. smerter i hjertet, åndedræts-besvær, koldsved, svimmelhed og mathed i kroppen, mavesår, konstant hovedpine, rygproblemer og spændinger i skuldrene.
Fysisk udmattelse
Den mindste kraftanstrengelse kan blive for meget. Et brusebad, en kort gåtur, opvask – ting man plejer at gøre uden at tænke over det.
Kreativiteten forsvinder
Folk, der tidligere var fulde af idéer, kan ikke komme på noget. De orker ikke.
I denne situation er det vigtigt at få hjælp fra en læge eller rådgiver, eller en samtalepartner, som selv kender til at brænde ud og forstår.
Måske skal man sygemeldes eller skifte arbejde. Måske skal man en periode have medicin og kosttilskud.
Det er ofte svært for udbrændte at give op. De, der brænder ud, er ofte de dygtigste og stærkeste. De forsøger igen og igen at komme videre.
Men ofte skal der drastiske løsninger til.
For dem, der endnu ikke er kommet så langt ud, er der en række faktorer, som kan mindske risikoen for at brænde ud.
Og for dem, der har været udbrændt, og som skal i gang igen, er disse faktorer også meget vigtige for at få det nye liv til at fungere.
Arbejdet er den største årsag til, at de fleste brænder ud, konkluderer Dalid. Hvad kan man her gøre for at undgå udbrændthed:
Realistisk arbejde
Vi må sætte realistiske mål for, hvad vi kan nå i et realistisk tempo.
Arbejdsbeskrivelse
Man skal vide, hvad der forventes, så man véd, hvornår man har gjort nok.
Dialog om arbejdet
En snak om arbejdet kan ofte løse op for de frustrationer, der er. Rutiner kan måske gøres på en anden måde, så alle får det bedre. Personalemøder og samtaler er vigtige.
Indflydelse og kompetence-udvikling
Når man ved, at der findes en realistisk mulighed for indflydelse samt adgang til mere uddannelse, hvis det bliver nødvendigt, bliver man mindre stresset.
Støtte og vejledning
Støtte og vejledning bør være en naturlig del af arbejdet og ikke kun noget, man får, når man ikke kan klare det længere.
Reguleret arbejdstid
Det handler ikke om minut-retfærdighed, men om at arbejdstiden ikke svulmer op til det urimelige. Problemet er, at engagerede folk elsker at arbejde. Det er så interessant, at de ikke kan løsrive sig.
Regelmæssig evaluering
For at kunne afgøre, om noget fungerer eller ej, skal der eksistere en målsætning. Og arbejdet skal evalueres.
Arbejde – en del af livet
For mange er arbejdet næsten hele deres liv. En årsag kan være ensomhed, dårligt selvværd med et stort behov for at blive bekræftet af andre. Flugt fra konflikter i familien eller urealistiske forventninger og tro på egne evner og uundværlighed kan være andre årsager. Men arbejdet bør kun være en del af livet.
Når det gælder vores liv som helhed, er Dalids gode råd:
Lær dig selv at kende
Og lad den viden påvirke dit liv! Ellers er det ligesom at konstatere, at der er rødt lys og køre frem alligevel i håbet om, at det går godt.
Har du let ved at påtage dig for meget, love for meget? Har du svært ved at sætte grænser? Så indret dig efter det.
Bearbejd bagud
Ubearbejdede kriser og selvmedlidenhed kan på kort tid dræne os for al energi.
Overvej dine motiver
Gør jeg det, jeg gør, for at leve op til andres eller egne forventninger? Pga. lav selvtillid? I håb om bekræftelse?
Forsøg ikke på at gøre alt det, som alle andre gør
Bliv ikke fanget af andres entusiasme. Kvinder forsøger at leve op til andres hobbyer, hjemmesyede tøj, børnenes aktiviteter, osv. Mænd vil måske gerne have fuldtidsjob, et velordnet hjem, fritidsjobs, være en superfar og politisk aktiv. Men alle kan ikke alt. Prioritér, hvad du kan og vil.
Forsøg ikke på at gøre alt det, du plejede at gøre
En god regel er, at når man tilføjer noget nyt, så fjerner man noget gammelt.
Tag ikke ansvar for alle i din omgangskreds
Man kan ikke involvere sig i alles problemer.
Organiser dit liv
At se sine egne eller andres lister kan hjælpe en med at danne sig et indtryk af det, der skal gøres.
Uddeleger arbejdet
Acceptér, at ting kan gøres på mere end en måde.
Tag imod hjælp
Det er ofte lettere at hjælpe end tage imod hjælp – men forsøg at få en bedre balance mellem de to ting.
Få en mentor
En, som har mødt både medgang og modgang, og som tør være ærlig, og som man selv kan være ærlig overfor.
Lær at lytte til din krop
Pas på din krop og sjæl. Du får ikke en ny!
Du skal generobre hvilen
Mindre end fem timers søvn pr. nat i et år fordobler risikoen for at blive ramt af sygdom. Det er slemt nok at føle sig jaget, men når man heller ikke har noget sted at flygte hen, får det katastrofale følger.
En ting ad gangen
Det er stressende, og den tid, man sparer ved dobbeltarbejde, kræver kompensation på en anden måde.
Lev i nuet
Få det bedste ud af øjeblikket fremfor at hænge fast i fortiden eller hele tiden tænke på det, man skal engang.
Sørg for ligevægt
Find balancen mellem at give ud og tage imod.
Glem ikke at gøre det, du har lyst til
Det tilfører dig kraft, glæde og inspiration, og det gør, at du får lettere ved at klare de krav, der er.
Indkalkuler transportafstand
Og husk, vi har også brug for tid til at omstille os.
Lav ingenting en gang imellem
Alle har godt af ikke at lave noget – ligge på ryggen og kigge på skyerne eller sætte sig i sofaen og stirre ud i luften.
Omgås positive
Positive menneskers påvirkning kan gøre underværker! Negative bliver andres ulykke.
Søg dybden i tilværelsen
Livet er mere end det, vi kan opfatte med vores sanser.
– Personligt kan jeg ikke finde noget bedre alternativ end troen på kristendommens treenige Gud. Den tro giver mig tryghed, livsmod, udfordringer, vished om ikke at være alene i universet og meget, meget mere, skriver Gudrun Dalid, men tilføjer:
– Det er vigtigt, at troen bliver en integreret del af livet, så jeg som menneske er helt og ikke inddelt i afsnit. At man altid er den samme person uafhængig af hvilken situation, man befinder sig i.
Tag ansvar for dit liv
Og husk: Det endelige ansvar for dit liv er dit eget.
