Fatseserie:
At faste for at blive fri
Alle mennesker er afhængige af ting, mener Ole Backer Mogensen fra Betlehemskirken.
For ikke at blive styret af dem, faster han indtil påskeFordybelse. Fokus. Faste får mange forskellige tanker frem hos folk. Man kan faste fra mad, tv, smøger og meget andet. Der er også mange forskellige motiver for at faste.
Ole Backer Mogensen, som er præst i Bethlehemskirken i København, faster for ikke at blive styret.
– Der er ting, jeg har en form for afhængigheds-forhold til. Alle mennesker er afhængige, og de ting kan vi blive bundet af. De er vore afguder. Jeg faster for ikke at lade ting styre mig. Det er godt at bryde afhængigheds-
mønsteret for ikke at blive bundet, siger Ole Backer Mogensen.
Det er cirka ti år siden, han første gang begyndte at faste i fastetiden. Mens han studerede teologi, arbejdede han som kirkesanger. Her så den unge studerende andre mennesker faste, og han fik selv lyst til at gøre det samme. Sammen med blandt andre Erik Hviid Larsen, der også er præst i Betlehemskirken, faster Ole Backer Mogensen hvert år i de 40 dage fra askeonsdag til påskesøndag.
– Når man lægger noget til side, oplever man sult. Man har lyst til den ting, man ikke får. Man oplever, at ens indre menneske er umættet. Oplevelsen af sult får mig til at tænke på den dybere umættethed, længslen efter Gud, Jesus, at Han må være centrum, siger Ole Backer Mogensen. Han har valgt at faste fra slik, chokolade og kød, og han drikker hverken vin, alkohol eller kaffe og ser ikke fjernsyn. Han forklarer, at han faster fra generelt overforbrug.
– Man opbygger sine muskler. Man lærer, at man kan vente på at få behov opfyldt, eller at man kan leve uden, siger han.
Det er ikke altid sjovt at faste, men præsten mener, at det er godt.
– Det er sjældent sjovt den første uge, når man går ind i køleskabet for femte gang og opdager, at man er på faste, siger Ole Backer Mogensen.
At fasten faktisk gør ham godt, oplever præsten på flere måder.
– Bønnen bliver mere intensiveret, fordi jeg bliver mindet om at søge Gud, siger Ole Backer Mogensen.
– Enhver bøn er væsentlig. Når jeg beder med hele min krop, er det en del af den bøn, siger han. Hvert år er det forskelligt, hvor hans personlige fokus ligger. Det afhænger af, hvilke ting Gud arbejder med. I år læser han og Erik Hviid Larsen en bog med daglige refleksioner i fastetiden.
– Vi gør det for at vandre sammen. Det giver et fokus, som man kan tænke og reflektere over, siger Ole Backer Mogensen.
Der sker også noget i forholdet til andre mennesker. Til fattige mennesker.
– Jeg lægger noget bort frivilligt. Det giver solidaritet med dem, som er påtvunget nød. Det skaber solidaritet og et ønske om at gøre noget for den fattige verden, og det spiller ind på mine holdninger resten af året, siger Ole Backer Mogensen.
En anden positiv oplevelse, som præsten havde i forbindelse med fasten, var for et par år siden. På det tidspunkt kæmpede han med tro og tvivl, og under fasteperioden fik han, hvad han kalder et nyt gennembrud til tro.
En kendt indvending mod faste er, at det lægger vægten på gerningerne i stedet på troen. Men sådan tænker Ole Backer Mogensen slet ikke.
– Jeg tænker ikke, at det er noget, hvormed jeg kan manipulere Gud til, hvad jeg vil, siger præsten.
– Jeg faster ikke for at opnå noget fra Gud. Det ligger slet ikke inden for min horisont. Det ligger ikke engang som en tanke. Det er ikke noget med fromhedsgerninger. Jeg har ikke noget behov for at skilte med min faste, men jeg har ikke noget imod at fortælle om det. Jeg ved af erfaring, at faste gør mig godt, siger han.
Det mest negative, præsten kan opleve i forbindelse med fasten, er, hvis folk tillægger ham forkerte motiver. Han er før blevet interviewet til aviser om sin faste, og selve opmærksomheden var han ikke glad for.
– Det var ved at ødelægge fasten for mig, fordi opmærksomheden på det ikke har noget med sagen at gøre, siger præsten.
– Så får man lyst til, at man bare havde holdt sin mund, siger Ole Backer Mogensen.
Fastetiden er en del af kirkeåret, der bliver anderledes for Ole Backer Mogensen. Efter julen, hvor der nærmest bliver svælget i mad og forbrug, kommer der en tid, som er anderledes.
– Det er rart at vide, at der er fest og ikke-fest. Alle dage bliver ikke ens. Der er en tid til noget og en tid til noget andet, siger Ole Backer Mogensen.
For ham bliver livet rigere af denne afveksling mellem dagene. Der bliver plads til eftertanke.
Præsten forklarer, at fasten også er en begivenhed, som vender tilbage hvert år og bliver en del af en rytme i kirkeåret. Det er en forberedelse til påsken, hvor Jesus døde og opstod. Teksterne i kirken handler om, at noget dør og noget vækkes til live. Fasten er med at til at bringe indlevelse i tiden op til påsken. Ole Backer Mogensen forsøger at faste mere mellem langfredag og påskesøndag for at kunne skabe endnu mere indlevelse. Fasten bliver brudt ved gudstjenesten påskenat.
– Det er helt fantastisk. Påskenatten er en af årets største oplevelser. Det er en eksplosion af glæde over Jesu opstandelse, og budskabet bliver intenst, siger Ole Backer Mogensen.
Læs også andre artikler om faste:
– Da Vagn og Annelore fastede voksede kirken
