Bag jerntæppet
Der blev smuglet millioner af bibler ind bag kommunisternes jerntæppe under den kolde krig. Danske kristne bakkede op omkring ildsjælen, pastor H. K. Neerskov, da han dannede Dansk EuropamissionDansk Europamission fejrer 40 års jubilæum på lørdag med en storstilet fødselsdagsfest med gæster fra ind- og udland i Københavns Kristne Kulturcenter.
Daværende pinsepræst Hans Kristian Neerskov stiftede Dansk Europamission i 1964. Han ledede det frem til 1997, hvor Henrik Ertner Rasmussen blev generalsekretær.
Officielt var der religionsfrihed i Sovjetunionen og Østeuropa under det kommunistiske diktatur. Men friheden var begrænset til den russisk-ortodokse kirke, der var direkte kontrolleret af myndighederne.
Det blev anset for en forbrydelse at være en kristen og eje en bibel i de kommunistiske lande. Det kunne koste lange fængelstraffe, ophold i arbejdslejr, voldelige overfald, tvangsmedicinering, tvangsfjernelse af børn og i værste fald livet at bekende og udøve sin tro. De kristne mødtes derfor i dybeste hemmelighed i private hjem, i skove, ved stranden og andre steder om aftenen og natten, for at skjule sig.
Pastor H.K. Neerskov var første gang bag jerntæppet i 1966. Det blev begyndelsen på utallige missionsrejser for at undervise de kristne i de underjordiske kirker. Da Europamissionen indtog nye landområder, rejste den dynamiske dansker f.eks. også på hemmelige missionsrejser ind i Kina, der også blev nået med radiomission.
H.K. Neerskov er en ildsjæl og et energibundt ud over det sædvanlige. Men han tøvede og brødes med tankerne, da han fik visionen om at smugle Guds ord ind i de kommunistiske lande.
– Mange mennesker mente, at jeg var skør, og at det i det hele taget var en komplet urealistisk opgave. Men min hustru sagde til mig: Når Gud har talt til dig, skal du handle på hans ord, fortæller H.K. Neerskov, der fik brug for Guds mirakuløse hjælp fra begyndelsen.
Som en af de første opgaver bragte han seks mennesker over to grænser fra Østeuropa til den frie verden. Forinden bad han til Gud og sagde: Du, som gør blinde øjne seende, vil du gøre seende øjne blinde.
Dansk Europamission blev hurtigt en del af et internationalt netværk med samme mål – at oversætte og smugle bibler og anden kristen litteratur ind bag jerntæppet.
Det varede heller ikke så længe, inden H.K. Neerskov fik både den danske og russiske presses opmærksomhed.
– Jeg er blevet arresteret elleve gange. Anden gang var på vej ud af Sovjetunionen sammen med Europamissionens kasserer Bent Kofoed Jacobsen. Vi blev forhørt i tre døgn næsten uden mad og drikke. Men det faldt ud til vores fordel.
– Da vi kom tilbage til Danmark, kom det på avisernes forsider, og Dansk Europamission blev kendt over hele landet, fortæller H.K. Neerskov, der også på et tidspunkt blev omtalt i det russiske dagblad Izvestia – som ideologisk fjende nr. 1 af det sovjetiske system.
– Større hæder findes næppe, mener Neerskov, hvis mest læste bog, Hvor Øst og Vest mødes, er oversat til 18 sprog og solgt i over tre millioner eksemplarer.
Kurerarbejdet var mørklagt. Biblerne blev kørt over grænserne i specialbyggede biler og i en campingvogn med hemmelige rum. Vejen ind i Sovjetunionen gik ofte via Østtyskland.
– Vi havde et afsides liggende hus i München, hvor der kunne bo 40 kurerer ad gangen. Der blev aldrig sendt post dertil, og jeg besøgte aldrig stedet.
– Kurererne skiftede ofte pas og kom over på turistvisum. En del var kvinder, fordi der var mindst risiko for, at de ville blive stoppet ved grænserne.
– Biblerne blev også distribueret indefra i tusindtal. Kristne i Sovjetunionen havde et hemmeligt og hjemmelavet trykkeri bygget af cykelkæder, tandhjul og gummivalser fra vridemaskiner, indtil det blev stormet af KGB, der beslaglagde seks tons papir, fortæller H.K. Neerskov.
Politiets Efterretningstjeneste var løbende i kontakt med Dansk Europamission. To gange blev der begået indbrud på missionens kontor i København. Politiet tog det ene indbrud så alvorligt, at de brugte fem dage til at gennemsøge al elektronisk apparatur, bøger, papirer og inventar for aflytningsudstyr. Dog uden resultat.
Medarbejderne på kontoret skrev så lidt ned som muligt og talte ikke højlydt om afgørende ting.
– Vi skrev små sedler til hinanden, de kunne hurtigt tilintetgøres. Vi vidste aldrig, om det var lykkedes KGB at placere aflytningsudstyr, fortæller H.K. Neerskov.
At være en ildsjæl, rejse fem måneder om året og ofte arbejde det meste af døgnet har også sin pris for familien derhjemme.
– Når jeg spørger mine fire børn, om jeg har været en dårlig far, svarer de nej, tværtimod. De husker deres barndom som tryg og taler om de mange hyggestunder og samtaler omkring køkkenbordet, når jeg var hjemme, fortæller H.K. Neerskov, der mistede sin hustru Ninna for ni år siden.
– Hendes indsats for Dansk Europamissions virke har været uvurderlig. Sorgen var speciel forfærdelig det første år. Men selv om jeg gerne ville leve i tosomhed, har jeg valgt ikke at gifte mig igen. Jeg vil ikke lægge mit liv om og arbejde mindre, siger 71-årige H.K. Neerskov, der stadigvæk er en arbejdsbi, selv om han også er plaget af leddegigt. Han sover kun fem timer i døgnet, har netop udgivet sin bog nr. 33, er foredragsholder, prædikant og underviser i Karlslunde Strandkirke.
