Palæstinensere forsvares af rabbinere
En jødisk menneskerettighedsorganisation bruger de religiøse skrifter i forsvaret for palæstinensernes rettigheder, skriver Information.
Rabbis for Human Rights er en organisation som arbejder for menneskerettigheder. Deres vicedirektør, Yaacov Rosenberg fortæller ifølge Information: Det unikke ved vores organisation er, at vi bruger et religiøst sprog til at tale om menneskerettigheder.
Organisationen mener at kunne se menneskerettigheder beskrevet i Torahen. For eksempel står der klart, at man altid skal tage sig af de svage mennesker i samfundet, hvad enten vedkommende er jøde eller ej, fortæller Rosenberg i interviewet.
Han mener, det er vigtigt at fortælle omverdenen, at der eksisterer en jødisk stemme, som arbejder og taler for menneskerettigheder, jødiske såvel som palæstinensiske.