Blød Bill Gaither Gospel
Bill Gaither står for Blød – og poleret – Gospel, og den må efterhånden være velkendt herhjemme gennem de mange cder og videoer og nu også dvder der er kommet fra hans Home-comings. Blandt de senere er bl.a. Rocky Mountain, Red Rocks og vol. 1 af Gospel Bluegrass.Som altid er størstedelen af det ganske behageligt at lytte til. Det spørgsmål, der må stilles nu, hvor dvd-mediet vinder frem, er, om det er en fordel også at skulle se på det. Jeg foretrækker så absolut kun at lytte, med mindre man, som det er tilfældet med Rocky Mountain-dvden, forsøger at udnytte de muligheder, der er for at vise noget, der er værd at se på, nemlig den imponerende natur i Rocky Moun-tains (den bliver Gud også takket for undervejs på dvden).
Der er dog en fordel mere ved dvden: at den er tekstet – det er i al fald meget lettere for mig at forstå (alt), hvad der bliver sagt, når jeg samtidig har den engelske tekst på skærmen.
Red Rocks-videoen byder på en enkelt sekvens, som man ville gå glip af, hvis man kun havde lyden: en arrestation af Bill Gaither…! Rent undtagelsesvist er et af de alt for talrige, indlagte klovne-numre ret morsomt!
Ved man ikke, hvordan bluegrass lyder, kan man måske få en forestilling om det, hvis man tænker sig et frisk mix af irsk-keltisk folkemusik og amerikansk country. Det meste præsenteres lystigt, og der bliver selvfølgelig også plads til lidt klovneri; musikstilen lægger jo næsten op til det. Altså glad musik, der skaber glæde hvis man kan lide bluegrass.
Gaither Gospel Series:
Rocky Mountain Homecoming 197,95 kr
Red Rocks Homecoming
179,95 kr
Gospel Bluegrass Home-coming 1 179,95 kr
Royal