Flot udgivelse med og om Kierkegaards bønner

(Læsetid: 2 minutter)

Kierkegaards godt 100 nedskrevne bønner er udgivet samlet sammen med tre essays om hans bønner og bønsliv.

Bønnerne er delt i tre dele efter, hvem de skulle være henvendt til: Gud, Søn og Helligånd. Denne inddeling forekommer mig at være ret ligegyldig – det eneste formål, jeg kan se med den, er det bemærkelsesværdige, at først fra 1847 henvender Kierkegaard sig i sine bønner direkte til Jesus (og kun ham). 1847 er året efter ”skæbneåret” i Kierkegaards liv, året hvor han blev hængt ud og gjort til grin i Corsaren og derefter af gadedrengene, når han færdedes i byen.

Kierkegaard bliver dermed så at sige ”en lidende”, der kan lide med Kristus og således opleve sig nærmere ham. Inddelingen er også lidt uheldig, fordi den ikke er (og ikke kan være) konsekvent: Der er bønner, hvor Kierkegaard henvender sig til alle tre personer i Treenigheden, og der er bønner henvendt til Gud (Fader), der er placeret under Jesus (Søn). Langt bedre havde det været, om alle bønner var placeret kronologisk.

Om bønnerne i øvrigt er der at bemærke, at de langt på vej er kendetegnet af inderlighed, man får indtryk af en bedende, der er meget oprigtig i sin bøn. Bønnerne er – selvfølgelig – kendetegnet ved et flot (her lettere ajourført) sprog, de er ”nogle af kirkehistoriens smukkeste bønner”, mener Harbsmeier, den ene af essayisterne; bønnerne bliver næsten poetiske, hvorfor de er sat op, som om der er tale om lyrik.

I forordet kaldes bogen ”en brugsbog i omfattende forstand”, idet man fra udgivernes side håber, at de kan anvendes både i menighedssammenhæng og i den enkeltes eget bønsliv.

Af de tre essays er det indledende – af Joachim Garff – det bedste og mest oplysende. De to øvrige, der afslutter bogen, er skrevet af Povl Götke og Eberhard Harbsmeier. Bogen er desuden illustreret med raderinger af Sys Hindsbo.

Hvad det betyder for Kierkegaard at bede, udtrykker en af bidragyderne Joachim Garff på denne måde (i interview i Kristeligt Dagblad i anledning af udgivelsen): ”At bede er at nærme sig den person, man er anlagt til at skulle være.” Mere træffende kan det næppe formuleres, hvad det drejer sig om i Længslen er din gave, der hermed være varmt anbefalet.

PS. If. Kommentarbindet til bind 1 af Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind skulle dette storværk indeholde ”alt, hvad der findes overleveret fra Søren Kierkegaards pen”, men i foreliggende bog med bønner findes der tre, der ikke er med i Søren Kierkegaards Skrifter. Hvordan i alverden kan det gå til? Det kunne jeg godt lide at vide. Der bør være nogle Kierkegaard-forskere, der har røde ører …

Længslen er din gave – Søren Kierkegaards bønner
Kristeligt Dagblads Forlag
222 sider • 249,95 kr.

Læs også