Venstre sidebanner eksempel

Platon påvirkede både Augustin og Kierkegaard

Den nyeste udgivelse om Platon ser både på værk og på hvilken virkning den græske filosof har haft.

Hvorfor overhovedet læse Platon? Det korte og enkle svar er: det giver en bedre forståelse af europæisk kultur. Derfor er det oplagt, at storværket Platons samlede værker i ny oversættelse er blevet suppleret med et bind, der kan give læseren et større indblik i værket og den virkning, det har haft.

Supplementsbindet Platon – værk og virkning præsenteres bl.a. som en indføring i Platonfortolkninger, hvilket er nok så berettiget, da Platons filosofi altid har været diskuteret. Bogen består af tre dele, af hvilke den første – om Platons samtid – blot har to bidrag. De to andre dele – med overskrifterne Værk og Virkning – fører læseren ind i tekster og temaer hos Platon hhv. i platonismens receptionshistorie.

Det, der kan være særlig interessant her, er den kendsgerning, at religion eller gudsdyrkelse spiller en ganske væsentlig rolle i Platons filosofi. Faktisk så væsentlig, at en af bidragyderne – Niels Grønkjær – ligefrem kan indlede sit bidrag med flg. konstatering: ”Platon er en kristen filosof” (!) – og den følges således op:
”Det har de toneangivende teologer i senantikken ikke været i tvivl om. I deres tænkning om den kristne religion har de i vidt omfang indoptaget platoniske begreber og forestillinger. Med deres platonisme har de søgt en syntese af antik, græsk metafysik og kristen teologi.”

Lighedstræk og afgørende forskelle

Ganske vist er der lighedstræk mellem Platons filosofi og kristendom, men der er også afgørende forskelle, som er fulgt med ind i det, der så kaldes ”kristen platonisme”.

Det gælder først og fremmest Platons dualistiske tænkning med dens nedvurdering af det fysiske, der var med til at skabe grobund for gnosticismen, for er der noget, der er et fremmedelement i kristen tænkning, er det, at det legeme, Gud har skabt os med, skulle være mindreværdigt. Det konstateres senere med rette, at ”den platoniske filosofi var en virus, der var trængt ind i kristendommen”.
Denne inficering af antik, græsk tænkning i kristen teologi har virkelig haft vidtrækkende betydning.

Det er især denne tredje del af bogen, der er spændende læsning, for det er ret interessant at følge, hvordan Platons filosofi er blevet opfattet og modtaget de sidste knap 2500 år, herunder ikke mindst af teologerne – fra Augustin til Kierkegaard.
Et flot punktum på en flot udgivelse.

Jakob Leth Fink og Jens Kristian Larsen (red.): Platon – værk og virkning
687 sider • 299,95 kr.
Gyldendals Forlag