Gunni Bjørsted:
Jesus har hægtet sig sammen med os!

Disciplene er ramt af chok og forfærdelse. Det skrider under dem. Judas er lige gået ud for at effektuere forrådelsen af Jesus. Og Jesus siger, Han selv skal forlade dem: „Hvor jeg går hen, kan I ikke komme“ (kap. 13, vers 33). Og så påstår Han, at i løbet af få timer vil Peter have fornægtet Ham tre gange (kap. 13, vers 38). Jeg tror, der har været mentalt jordskred inden i disciplene.

Jesus mærker deres forfærdelse: „Nu mister vi alt. Hvad skal der dog blive af os? Det, vi har suget til os af de sidste tre år…det, som har fået vores liv til at folde sig ud og bære frugt…det, der har fået vores hjerte til at banke og vores øjne til at glimte og vores mund til at le…det forsvinder nu!“
Som en flok små, forskræmte, efterladte børn i uoverskuelige omstændigheder… sidder de med øjnene naglet til Jesus og higer efter, at Han siger noget mere. Noget mere, end at Han skal forlade dem. Noget mere, end at Peter skal fornægte Ham.
Og så kommer det: „Kære, kære disciple! Mine børn! I skal ikke forfærdes. Hav fortsat tillid til mig. Ja, hav det mere end nogensinde før. Jeg har styr på det. Om lidt skal jeg gøre det for jer, som gør, at vi altid kan være sammen. I kan ikke følge mig nu. For det, jeg skal ind i, er det kun mig, der kan klare. Men jeg klarer det! Jeg giver mit liv på korset for jer, for at gøre en plads rede for jer i min Fars hus. Jeg giver mit liv for at fjerne det, som har skilt jer fra Gud. Og når jeg har gjort det, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.“

Hvad mon det betyder, at Jesus kommer igen og tager disciplene til sig? Jeg tror, der er to svar, der begge er rigtige. Dels er det et hint om den dag, hvor Han „kommer igen for at dømme levende og døde“. Men der er også – det viser resten af samtalen ved aftensbordet, inden de rejser sig og går til Getseman: Jesus kommer til dem i Helligånden. „Jeg vil bede Faderen, og Han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: Sandhedens Ånd…Den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer Faderløse; jeg kommer til jer“ (kap. 14, vers 16-18). Helligånden vil lære os og minde os om alt, hvad Jesus har sagt og give os Jesu fred (jeg tror, det betyder: give og give og give og give… der er kontinuerligt åbent for freds-sluserne ind i vores sind). Hvis du vil tage mere brusebad i Helligånds-stederne, kan du f.eks. læse kap. 14, vers 26; kap 15, vers 26 og kap. 16, vers 7-14. I kap. 16, vers 14 er der en pragtfuld formulering om, at Sandhedens Ånd skal „vejlede os i hele sandheden“. Det må betyde, at Helligånden „viser os rundt“ i, hvem Jesus er, og hvad Han har gjort for os; Helligånden er guide, formidler, fornyer, maler Jesus for vores øjne. Helligånden viser os, hvad vi har i Jesus. For tit har vi det med Jesus, som jeg har det med min computer: Jeg ved så forskrækkeligt lidt om, hvad den indeholder, og hvad den kan. Jeg aner næsten ikke noget, når nogen spørger mig om den. „Jamen, er det ikke din computer?“ spørger de så. „Jooh“, svarer jeg flovt. Så er det godt med en manual. Og endnu mere godt med et menneske, der kan forklare mig, hvad der står i den! Åh, det er godt med Helligånden til at forklare os Jesus og gøre ham nærværende i vort liv.

For vi behøver ikke mere end Jesus! Det troede Filip ellers: „Herre, vis os Faderen!“ „Jamen, kære Filip! Jeg er her jo. Og den, der har set mig, har set Faderen!“ Det er det, der går igennem hele teksten: „Jeg er her,“ siger Jesus, „og i mig har I alt, hvad I behøver. Jeg er vejen hjem. I oplever, at det er en afgrundsdyb kløft, der ligger foran jer. Men jeg er vejen over den. I oplever, at I ikke kan finde ud af, hvordan tingene hænger sammen. Men jeg er sandheden. Hav tillid til mig. I oplever, at dødskræfterne rusker i jer. Alt det, der splitter ad og slår i stykker. Men jeg er livet. Jeg er hele tiden nyt liv. Der er heling og genoprettelse i mig.“
…Vi var ikke med ved bordet skærtorsdag aften. Men rystelserne kender også vi. Den tilsyneladende afgrund foran os. Og hvor er Jesus og Hans nærvær blevet af? Disciplene oplevede et midlertidigt fravær, som var nødvendigt, for at de altid kunne være sammen. Jeg tror også, vi som disciple i dag må regne med det: at der er faser af tilsyneladende fravær. At der er tider med forfærdelse og forvirring. Men Jesus har ikke tabt os ud af sine hænder. Han har hægtet sig sammen med os til evig tid. Han hægtede sig sammen med os i vores død. Nu er vi hægtet sammen med Ham i Hans opstandelsesliv. Han er vejen over enhver kløft foran os. Vi skal være, hvor Han er.
Så lad Helligånden vise os rundt i Jesu frelsesværk lige nu, og lad Ham hviske det inderligt til os ind i det liv, som lige nu er vores: „Hav tillid til Jesus!“ „…Lad os holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede Ham (glæden ved at kunne være sammen med os i alt og altid…min kommentar), udholdt korset…Hold jer Ham for øje, for at I ikke skal blive trætte og miste modet.“ (Hebræerbrevet kap. 12, vers 1-3).

Joh. 14,1-11

v1 Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! v2 I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? v3 Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. v4 Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« v5 Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« v6 Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. v7 Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«a
v8 Filip sagde til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.« v9 Jesus sagde til ham: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? v10 Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. v11 Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne.