Smuk digtsamling

Eivind Skeies digtsamling Nu er den hellige time er tankevækkende og velegnet som gavebogBoganmeldelse
Af Tove Østermark

Salmedigteren, præsten og forfatteren Eivind Skeie er nok bedst kendt i Danmark for to ting – bogen Som-merengen og julesangen „En stjerne skinner i nat.“ Det er en linie fra denne julesang, der giver navn til digtsam-lingen Nu er den hellige time.

Titlen dækker på overbevisende måde det, som forfatteren forsøger, nemlig at indfange og trænge længere ind i budskabet til kirkens højtider. Bogens tre hovedafsnit er således jul, påske og pinse.
Digtene er blevet til „ i mødet med musikalske udtryksformer“, som Skeie selv udtrykker det, og de er blevet brugt til oplæsning i vekslen med musik. Jeg synes, at man straks fornemmer, at der skal være tid til at lade ordene synke til bunds, der skal være tid til at tænke efter og tænke sammen. Et eksempel er på-skedigtet hvor navnet Immanuel vendes og drejes i lyset af Jesu 4. korsord: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig“:

Immanuel
det navn profeten gav dig
Gud med os…
…Immanuel
Nu ser han ingen
heller ikke Gud

Immanuel råber mod Gud
Han som skulle være Gud
med os
har ikke længere en Far i det
høje
Han har mistet sit billede
Mennesket er borte
Nu taber Gud
sig selv

Det er svært at plukke i digtene for at give eksempler, for både det enkelte digt og de overordnede afsnit hænger sammen i en tankerække, men forsøget skal gøres alligevel – her et citat fra juleafsnittet:

…Den almægtiges hænder
griber om krybbens strå
holder alle menneskers liv
i et spædbarns faste greb
Bærer os
mod fuldbyrdelsen…
(Jomfruen og barnet)

Afsnittene til jul og påske står stærkest, efter min mening, mens pinse-afsnittet snarere virker som en sammentænk-ning og forlængelse af jul og påske, men måske er det netop hensigten!
Layoutet er gennemført. De håndbearbejdede grafiske blade, som udgør de få illustrationer føjer sig smukt til tonen i bogen, og den egner sig fint som gavebog.
Det er ikke så tit, vi bliver beriget med digtsamlinger, men her er et anbefalelses-værdigt bud. Den skal fordøjes i ro og eftertanke og er også fortrinlig til højtlæsning, når lejlighed byder sig.
Go’ jul, påske og pinse!

Eivind Skeie:
Nu er den hellige time
191 sider • 130 kr
Credo