Forvent – og forsøg så!

Store Bededag minder os om den enorme kraft, der frigøres, når vi (sammen) beder til Gud.I sidste uge citerede jeg her William Carey for at have sagt: „Forvent store ting fra Gud. Gør store ting for Gud!“
Jeg citerede fra hukommelsen, og den er jo hullet som en si. Da jeg slog efter, opdagede jeg, at den gamle pionér siger det endnu stærkere, på engelsk: „Expect great things from God. Attempt great things for God.“
FORVENT store ting fra Gud. FORSØG store ting for Gud.
Det var ikke bare tomme ord; for Carey forsøgte det utrolige for Gud. Han gjorde det i forventning om, at for Gud var ingenting umuligt. (Jeg har selv besøgt et museum for ham i den danske koloni Serampore i Indien. Bl.a. oversatte han bibeldele til 42 sprog, oprettede et universitet, 20 missionsstationer, fik afskaffet enke-brænding, oprettede et stort trykkeri, en botanisk have, osv.)
Men egentlig var han bare en almindelig skomager, der forsøgte store ting for Gud… i forventning til en stor Gud.

At forsøge er meget mere end at skulle gøre. Her er vi ude over pligten og påbuddet om, at du skal gøre. Nej, det er meget bedre: Når vi forsøger, har vi nemlig troen involveret. Man forsøger noget – i tro. Man véd ikke, om det lykkes, faktisk er det ud over, hvad man normalt kan præstere, men aktivt forventer vi det fra vor gode Far.
Når vi fredag holder Bededag, så er der en masse kristne, der mødes for at bede sammen. Og der er nok at råbe til Himlen om i vort samfund. Og i kirken. Så det er en rigtig god idé. Og det vil få konsekvenser. Gud ske lov.
Hvis ikke du har nogen at mødes med Bededag, så find nogen eller bed for dig selv. Og husk Careys vidunderlige to ord: FORVENT og FORSØG.
Bed i forventning om, at Gud gerne vil høre dig på grund af Jesus. At han gerne vil gøre det, du be’r om. Men han venter på, at du be´r ham om det i tillid. Og forsøg så. Gør det, du kan. Tag dit skridt i tro.
Og fortæl så, hvad der skete.