Boganmeldelse
Gedigen undervisning om bøn
Vi har glemt, hvordan man beder, hævdes det i ny bogEt af de mest basale tegn på, at vi kender Gud, er bøn – åndelig, vedholdende og bibelsk bøn, siger D.A. Carson i en ny bog Et kald til åndelig fornyelse – Incitamenter fra Paulus bønsliv.Men, hvorfor bedes der så så lidt? Der tales nok mere om bøn, end der bedes, men man må håbe, at der bedes mere i lønkammeret end ved fælles bedemøder i menigheden. Jeg tror, at manglende bøn er et kendetegn i mange menigheder i den vestlige verden, mens man i Kina, Afrika, Sydamerika og også i Grønland er meget mere fokuseret på bøn.
D.A. Carson fokuserer på disse problemer i menigheden i dag, men han gør mere end det. Han underviser om bøn, og det gør han først og fremmest ved at dykke ned i de bønner, vi kender fra Pau-lus breve. Der er simpelt hen tale om gedigen bibelunder-visning om bøn.
I bogen hedder det:
Vi har lært at organisere, bygge institutioner, udgive bøger, profilere os i medierne, udvikle strategier for evangelisering og programmer for discipelskab, men vi har glemt, hvordan man beder!
Det er lidt af en provokation, og nogle kan måske få lyst til blot at ryste på hovedet af provokationen, men mange vil være kommet til samme erkendelse, når de har været gennem bibelstudiet. Tør du lade provokationen ligge?
Bogen er velskrevet, men til tider lige vel filosofisk, og det kan desværre få nogle til at lægge den fra sig, og det ville være synd.
D.A. Carson:
Et kald til åndelig fornyelse – Incitamenter fra Paulus bønsliv
191 sider 198 kr.
LogosMedia i samarb.m. Credo