Uden bøn tørrer kristenlivet ud

Bønnen er afgørende ikke blot i gudstjenesten, men også i det personlige liv, mener Kaj Bollmann, generalsekretær i Kirkefondet, der modtager kollekten i landets folkekirker på fredag Siden 1896 har Store Bededag været Kirkefondets kollektdag. Det er en af de ældste fastsatte kollektdage i folkekirken. Dengang var opgaven at bygge kirker og opbygge menigheder i de hurtigt voksende nye kvarterer i hovedstaden. I dag arbejder Kirkefondet med at styrke liv og vækst i folkekirkens menigheder i hele landet.-Kirkefondet lyder som noget med støtte til kirkens rammer, bygninger, inventar og lign. Men dagens tekst handler om kirkens dybeste indhold, bønnen. Hvad gør Kirkefondet for kirkens indhold?
Vi ærgrer os faktisk, når selv velorienterede kirkefolk ind- imellem afslører, at de ikke har fulgt med i Kirkefondets udvikling.
Kirkefondet arbejder i dag stort set udelukkende med kirkens indhold. Vi prøver på at få menighedsrådene til at bruge så meget af deres tid og så mange af deres kræfter som overhovedet mulig på indholdet og ikke på murstenene. Vi arbejder også med nye gudstjenesteformer og salmer. F.eks. er det os, der udgiver Taizé-sange og -bønner i Danmark. Vi har også udgivet et hefte og en cd med salmer fra hele verden. Det overordnede for os er, at kirken skal være der, hvor mennesker er – både rent fysisk og i overført betydning. Fysisk ved, at gudstjeneste og kirke også skal være synlig på utraditionelle steder. Derfor fik vi lavet en teltkirke, der f.eks. er med på Roskildefestival, Hjallerup Marked og andre steder. Derfor støtter vi arbejde med gadepræster, gadegudstjenester, natåben kirke, vejkirker, pilgrimsvandringer og andre former for fornyelse, der bringer kirke og evangelium tæt på de mennesker, der ikke finder den traditionelle søndagsgudstjeneste og det traditionelle menighedsliv attraktivt.
I overført betydning ved, at vi arbejder med at finde svar på, hvordan vi i kirkelivet bliver bedre til at overvinde kløften mellem folk og kirke. Det kræver nye udtryksformer – og genopdagelse af gamle udtryksformer, som gør, at det gamle budskab kan komme til orde i former, der virker ægte på mennesker i dag, og ikke bliver kvalte af tradition og institution

– Hvor stor rolle spiller bønnen i Kirkefondets arbejde?
Bønnen er afgørende ikke blot i gudstjenesten, men også i det personlige liv. Vi ser det som glædeligt, at bøn som andet og mere end noget rituelt er ved at blive genopdaget og tages meget alvorligt i f.eks. initiativer som natkirkerne, som har bønnebøger, hvor folk skriver deres egne bønner ned i aftenens løb. Også væksten i antallet af lysglober, som Kirkefondet har været med til at fremme, har noget at gøre med bøn, fordi lystændingen hænger sammen med opfordringer og hjælp til bøn for mennesker, der ikke er vant til at bede. Det ser ud til, at det svenske initiativ med „Kristus-kransen“ som en lille og koncentreret hjælp til at holde moderne menneskers bønsliv fast på kristentroens kerne, også vinder indpas i Danmark.
Sikkert er det, at uden bøn tørrer kristenlivet ud. For øjeblikket overvejer vi at udgive en bønnesamling til brug i sorg- og krisesituationer, men der er brug for mange forskellige former for hjælp til at bede.

-Jesus udfordrer os til at bede og lover bønnesvar på forhånd. Nogle vil måske sige, det virker som at trække i en automat…
Jesus lover, at Gud svarer, men lover ikke, at svaret bliver lige det, som vi ønsker. Det afgørende er, at Gud hører vore bønner og forholder sig til hver eneste af dem. Gud tager os alvorligt. Han overhører os ikke. Men hans svar er ikke nødvendigvis at forenkle vores liv eller give os, hvad vi ønsker. Vi skal heller aldrig efterfølgende tro, at vi lige præcis kan se, hvad Guds svar er. Vi skal svare på Guds svar ved selv at tage ansvar og ved at forsøge at blive Guds svar på andres bønner. Og så skal vi glæde os og takke Gud, når vi får lov at opleve, at noget lykkes i vores liv.

-Bed, søg, bank på, siger Jesus. Er det forskellige former for bøn – eller er det bare poesi?
Det er jo en poetisk form, som er meget almindelig, også i Det Gamle Testamente. Man kalder det „leddenes parallelisme“, altså man udtrykker det samme på forskellig vis – ligesom når vi siger, at noget er „synd og skam“.
Jeg tror ikke, Jesus taler om tre forskellige bønneformer. Men jeg er ikke i tvivl om, at bøn kan antage meget forskellige former. Takkebøn er én form, forbønnen en anden, den fortvivlede klagebøn en tredje, den meditative bøn, hvor man forsøger at åbne sit indre for Gud, skabe rum for det, Gud vil sige til os, er en fjerde.
-Hvad er det vigtigste bede-emne i dag, synes du?
Enhver må bede om det, der ligger vedkommende på hjerte. Og der er nok til alle! Spørgsmålet får mig til at tænke på en gammel kone i det første sogn, hvor jeg var præst. Hun var halvdøv og blind og lænket til sengen, kunne ikke mere komme i kirke, hvad hun ellers var blevet ved med, lige så længe hun på nogen måde kunne. Da jeg kom på besøg hos hende, sagde hun glad, at hun havde så travlt, så travlt. Hun kunne næsten ikke nå alt det, hun skulle. Da jeg let undrende spurgte hende, hvad hun havde så travlt med, svarede hun, at der var så utrolig mange og så utrolig meget, hun skulle nå at bede for hver eneste dag, så hun havde mere end nok at bestille.
Men på Bededag nu på fredag vil jeg bede for alle ofrene for terror og krig i verden, og for at vi selv må være redskaber for fred. Og for, at vores kirke må blive bedre til at møde alle dem, der søger Gud, men går uden om det traditionelle kirkeliv.

Om bønhørelse
v7 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. v8 For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. v9 Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, v10 eller give ham en slange, når han beder om en fisk? v11 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!

Den gyldne regel
v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

Den snævre port
v13 Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. v14 Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!