De overlevede Holocaust

97-årige Paula Szepesi fra Ungarn overlevede Auschwitz og bor i dag sammen med sin søn Moshe Ben Shmuel i JerusalemAt det ikke altid er lige let for mor Paula at fortælle fra gamle dage, gør ikke noget, for sønnen Moshe Ben Shmuel kender godt historien.
Paula blev født i Szilvasvarad i Ungarn den 16. maj 1907. Da hun var syv år gammel, blev hendes far dræbt i krigen mod russerne, og moderen overtog driften af familiens butik. Senere blev det Paula og manden Samuel Szepesi, der drev butikken. De fik børnene Moshe og Lazlo i tillæg til adoptivdatteren Shoshana. Af de tre børn overlvede kun Moshe Holocaust.
– Jeg husker godt livet omkring vores butik. Der var en skuffe med søde sager, og jeg plejede at tage slik og dele med mine kammerater, fortæller Moshe.

– Vi levede godt under krigen. Vi vidste intet om Auschwitz. Den ungarske leder Miklos Horthy var gift med en jødinde, og jeg tror, at han derfor havde et specielt forhold til jøderne. Han kæmpede mod tyskerne til 1944, men pludselig skete der forandringer. Hitler gav Adolf Eichmann fuld frihed til at gøre det, han ville med jøderne i Ungarn. Vi blev hentet i vores hjem og ført til en ghetto. I et rum var vi 20-30 stykker, og vi vidste ikke, hvordan vi skulle overleve.
– Så blev vi ført til et større samlingssted. Der blev vi skilt fra forældre og brødre. Som 15-16-årig var jeg heldig og kunne blive hos far til arbejdstjeneste i Ungarn i stedet for at komme til Auschwitz, fortæller Moshe.

Paula Szepesi tilbragte 15 måneder i koncentrationslejren Auschwitz. Nogen gange stjal hun mad for ikke at sulte ihjel. Hvis tyskerne havde opdaget hende, ville hun blive henrettet på stedet.
Hver eneste aften gik hun ud af kasernen for at bede, og efter et stykke tid blev hun kaldt for „Den bedende mor“. Moshe Ben Shmuel tror, at hendes bønner hjalp både hende, faren og Moshe til at overleve den industrielle jødeudryddelse.
Krigen blev dramatisk, også for Moshe og hans far. Efter fire dages march fra Pressburg mod dødslejrene lykkedes det dem at flygte fra nazisterne.
Det var sandsynligvis et Guds under, at de ikke blev ramt af kugler, da de gik til russerne; fordi de hjalp en såret russisk soldat, blev deres liv skånet, men fangelivet i Tula, 200 kilometer fra Moskva, ventede dem. Det var der, Moshe mødte Jesus som sin Messias.

– Efter krigen hørte jeg, hvordan såkaldt ungarske kristne var brudt ind i vores hus og havde taget alle tingene ud. De trampede på alt vores tøj og skreg, at aldrig mere skulle nogen bruge dette stygge jødetøj på deres krop. Mine forældre havde været meget gode mod dem og ofte givet dem kredit. Dette var takken. Der var nogen få, der var venlige, mindes Moshe.
Det var ikke kun fattige ungarere, som fik kredit i butikken og hjælp fra den jødiske familien i Szilvasvarad. Der kom også mange fattige jøder, og altid fik de mad og husly i købmandshjemmet. Moshe tror, at dette måske er en af årsagerne til, at deres liv blev skånet.
Efter krigen startede familien på ny, selv om to af børnene var døde i Holocaust.

Den næste prøvelse kom med kommunisterne, som tog magten i Ungarn. Igen mistede familen deres butik. De måtte flytte til hovedstaden Budapest, hvor de arbejdede i en kommunistisk forretning, indtil Paula og manden Samuel flyttede efter Moshe til Israel. Han sejlede med båden Fabio til Israel og blev kastet lige ind i krigen som sanitetssoldat i 1948.
-Der blev ikke så meget tid til at være sammen med min mor før krigen. Det er godt, at vi nu får tid til at være sammen, siger Moshe Ben Shmuel, som ofte kysser sin gamle mor på panden.
Han har hjemmehjælp, så han kan have mor hjemme hos sig. Hun snakker næsten udelukkende ungarsk, og så er det godt, at sønnen kan tolke, når der kommer nogen på besøg.
-Jeg takker Gud for, at hun både spiser og sover godt, siger Moshe.
Selv om Paula nu er blevet 97 år, tager hun stadig trapperne op til lejligheden i Givat Masua. Hun har ofte været med på tur både til Dugit i Gaza og til Poria Ilit, ikke langt fra Genesaretsøen.

Huset i Jerusalem er klædt i jerusalemstegn. Men indenfor hjemmet er det en blanding af Israel og Norge, for Moshes kone Mirjam, Ingrid Surland Hansen, var fra Ekkerøy i Finnmark.
På væggene er der malerier fra Norge, og på hylderne står souvenirs, som fortæller om et aktivt forkynderliv, specielt i Den norske Pinsebevægelse. De kørte land og rige rundt på motorcykel og besøgte både kirker og missionshuse.
Selv efter at hans kone Mirjam døde, har Moshe rejst til Norge, hvor mange har læst bogen „Tilbake til Sion“. Bogen er trykt i syv oplag og findes både på norsk, engelsk, hebraisk og ungarsk.
Under Paulas fødselsdagsfest for nylig tog Moshe harmonikaen frem og sang israelske sange for gæsterne, der kom på besøg. Sange om Zion, Jeshua og Israel. Moshe Ben Shmuel er en patriot, og sådanne sange har han spillet ved fronten for soldaterne, for kristne og alle, han møder. En af teksterne lyder:
„Jeg tror af hjertet, jeg tror af hjertet, af hele mit hjerte jeg tror, at Messias Han kommer meget snart, Messias Han kommer meget snart. Guds Ord vidner, og derfor jeg tror, at Messias Han kommer meget snart“.

Moshe Ben Shmuel synes, Gud har været god mod ham i alle disse år.
– Der er sket en vældig udvikling, siden jeg kom her i 1948. Landet bugner af frugt, og Israel er langt fremme, når det gælder videnskab. Jeg er glad for, at Israel er hurtig til at hjælpe andre nationer.
Vi må bede for Israel. Landet bygges og forberedes for Messias’ komme, siger Moshe Ben Shmuel.