Reportage fra Polen, det nye medlem af EU-familien
Et stolt folk,
der er værd at hjælpe
Den lille fynske nødhjælpsforening Projekt ØST har i 10 år arbejdet for gadebørn, børnehjem og børnehospitaler i Skt. Petersborg. Nu er arbejdsfeltet udvidet med PolenHer i Pommern, den nordlige del af Polen, er de største behov for hjælp, fordi det var her, de store landbrugskollektiver lå. Omkring dem dannede sig små landsbyer, hvor de ansatte boede, men da kollektiverne gik fallit, sad landarbejderne tilbage med tomme hænder.
Ingen havde råd til at købe jorden, og da jerntæppet faldt, myldrede udenlandske pengemænd ind i landet og opkøbte store strækninger, som nu dyrkes med maskinkraft og ganske få ansatte.
Derfor ser man i dag kilometerlange marker i fin opdyrket stand, men næsten ingen bondegårde. Både de store bygninger fra kollektiverne og de små landsbyer ligger tomme og forfalder, fordi beboerne er søgt til byerne for at få arbejde.
En arbejdsløshed i de mange små kommuner her på 40-50 % er ganske almindelig, og enhver kan sige sig selv, hvad det skaber af sociale og menneskelige problemer.
Dette er baggrunden for den indsats, som Projekt ØST og mange andre små og større organisationer gør i Pommern. Vi for vor del har kontakt med 9 små kommuner og er begyndt at virke i 3 af dem: Karlino, Bialy Bor og Barwice. Flere transporter med tøj, sko, madvarer, skolemøbler, skoleudstyr, rengøringsmidler og meget andet er gået af sted siden nytår og flere vil følge efter.
For nylig foretog bestyrelsen i Projekt ØST en studierejse til de nævnte 3 kommuner for at lære de kommunale topfolk nærmere at kende og blive bekendt med deres behov i detaljer.
Hvis vi havde ventet at møde nedtrykte mennesker uden livsmod og livsglæde, blev vi heldigvis skuffet! Polen er et gammelt kulturland, der har skænket verden fremragende begavelser: Astronomen Kopernikus, der beviste at Solen og ikke Jorden er solsystemets centrum – komponisten Chopin, hvis musik er elsket over hele verden Maria Curie, der opdagede grundstofferne radium og polonium – og så er polakkerne meget stolte af den nuværende pave, der jo oprindelig var polsk kardinal.
Den polske folkesjæl er stolt og selvbevidst, hærdet gennem mange århundreders blodig historie, hvor landet var kastebold mellem rovgriske naboer i 223 år fra 1795 til 1918 eksisterede det slet ikke!
Derfor var det kun naturligt, at vi i Barwice blev modtaget af en borgmester, viceborgmester og socialchef, der var optimistiske og fulde af gå-på-mod. Kommunen har 9500 indbyggere, hvoraf 30 % er arbejdsløse. I denne situation satser man på ungdommen i erkendelse af, at bedre uddannelse er vejen frem til bedre jobs. I dag står der en ny skole til 5 millioner zloty (ca. 8 mill. kr.) hvoraf staten kun har betalt 200.000 zloty.
Her kom Projekt ØST ind som en naturlig samarbejdspartner, der har leveret skolemøbler, materialer, madvarer, tøj, sko m.m. Børnene er stolte af deres skole og værner om den med en helt anden indstilling end danske skolebørn. Alle virkede høflige og glade, lidt mere generte end vi er vant til herhjemme, men det var faktisk velgørende!
Vi besøgte også et terapicenter for fysisk handicappede, hvor man med små midler søgte at give de unge en meningsfyldt hverdag. Klienterne boede hjemme, men kom hver dag og udførte forskellig slags arbejde. Sport blev der også tid til, man fremviste med stolthed et helt skab med diplomer og sølvkrus, der var vundet i stævner med andre polske handicappede.
I kommunen Bialy Bor var der et stort ukrainsk mindretal på 30 %, en følge af de tragiske flytninger under 2. verdenskrig. De havde deres egen skole med stærkt nationalt præg af sprog og kultur fra Ukraine. Vi blev modtaget med børnenes fejende flotte show med kosakdans i farverige folkedragter, korsang, mandolinorkester og fløjtespil, en overvældende manifestation af farver og livsglæde. Skolen var en kostskole, men den beskedne betaling på 12 kr. pr. dag havde de fleste forældre svært ved at skaffe. Så må kommunen træde til, ingen blev bortvist af den grund.
Karlino var den sidste kommune, hvis forhold lignede de andres. Her besøgte vi en mindre skole, hvor forældre havde renset gamle mursten og selv bygget en sportshal, som Projekt ØST havde leveret udstyr til. Stoltheden over den var åbenlys, også her optrådte børnene med et flot show, der indledtes med et kor af småpiger, som særdeles taktfast og engageret afsang den officielle EU-hymne, så alle måtte overgive sig i store smil og bragende bifald.
Begejstringen for EU var i det hele taget stor, overalt så man det blå stjerneflag sammen med det polske flag og på skolerne også Dannebrog det varmede! Men endnu vil det vare lang tid, før den jævne polak mærker varmen fra det europæiske fællesskab, derfor er nødhjælp stadig påkrævet.
Vi fik også lejlighed til at besøge nogle af de fattige landbofamilier, som ofte bestod af en enlig mor med 6-8 børn. Her var i sandhed kummerlige forhold, men hun kæmpede for at holde alt rent og pænt, og kærlighed var det eneste, der ikke var mangel på. Vi havde naturligvis gaver med til børnene og disse familier får også del i madvarer, tøj, sko m.m. som vi regelmæssigt sender.
At vende hjem til overflodslandet Danmark var en mærkelig fornemmelse. Man bliver beskæmmet over danskernes brokken sig over bagateller, når man har været vidne til den tavse kamp, de fattigste af polakkerne hver dag må igennem for at få deres tilværelse til at hænge sammen.
Et stolt folk værd at hjælpe.
