Klatreren fra Grindsted

Det er svært at kombinere et aktivt kristenliv og en karriere som cykelrytter. 19-årige Ulrik Hansen vælger ofte kirken og lader cyklen stå, selv om det kan betyde, at han må geare ned for cykelambitionerneDet rykker kraftigt i benene på Ulrik Hansen, når han følger Armstrong, Ullrich og de andre Tour de France-ryttere på tv-skærmen. Ofte er en tv-etape motivation nok for Ulrik til at springe på cyklen og slide sig igennem endnu en to timer lang træningstur på vejene omkring Grindsted.
Selv har han dog lagt drømmene om succes på de franske landeveje bag sig.
– Det lykkes kun for meget få og kræver ufattelig megen træning. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg vil ofre den tid, det kræver, siger den realistiske midtjyde.
Meget tyder ellers på, at den spinkle 19-årige rytter ville gøre sig bedre i de franske alper end i den flade jyske modvind.
– Mange har sagt, at jeg kunne blive en god bjergrytter, og jeg kan også mærke, at jeg har en fordel, når det går opad. Der er bare ingen bjerge at træne på heromkring, siger han.
Lærte håndværket
Ulrik investerede sparepengene i sin første racercykel, da han var 12 år, og blev hurtigt bidt af farten, men han savnede nogen at cykle sammen med.
Et par år blev cyklen skiftet ud med en dyrere, og den talentfulde rytter begyndte at prøve kræfter med de langt ældre drenge i den lokale motions-cykelklub.
– Heldigvis var der også et par stykker på min egen alder, som desuden kørte på Herning Cykelklubs juniorhold, og de inviterede mig med til en prøvetræning, fortæller Ulrik.
Juniorholdet i Herning var noget ganske andet end motionisterne i Grindsted. Her blev Ulrik udstyret med en personlig træner og lærte efterhånden håndværket at være cykelrytter.
– Det tager et par år at lære den taktiske del af et cykelløb. Hvordan man sidder i feltet og sparer på kræfterne, hvornår man skal gå i udbrud og sådan noget. I starten bruger man alt for mange unødvendige kræfter, forklarer han.
Som en ekstra motivation gik der rygter om, at træneren i Herning rapporterede direkte til Bjarne Riis og de andre Team CSC-ledere om de unge talenters udvikling.
– Vi var 16 drenge på holdet, og mange havde store amibitioner, så det smitter naturligvis af.

Ikke overraskende var det lidt af et kulturchok for Ulrik at skifte til det superambitiøse Herning-hold.
– Jeg kan stadig huske den første dag, jeg var til træning. De andre var ret skeptiske. Jeg var meget mindre end dem, havde ikke det samme cykeltøj, og så var jeg den eneste, der ikke havde barberet benene, husker Ulrik.
– Men det viste sig hurtigt, at jeg godt kunne følge med på cyklen, og det gav respekt.
Efter to-tre måneder i klubben blev han inviteret med til et af de største løb på dansk grund. Mange ryttere måtte udgå, men Ulrik gennemførte. Endda blandt de forreste. Kort efter blev han nr. ni ved de Jysk-Fynske Mesterskaber, inden han sidste år rykkede op i seniorernes c-række. Det svarer til fodboldens Danmarksserie.
– Jeg mener selv, at jeg kan nå længere end det. Jeg kørte kun seks løb sidste år og blev blandt de femten forreste i fem af dem, fortæller Ulrik.
I denne sæson har cyklen det meste af tiden stået stille i forældrenes garage i Grindsted. Før sommerferien gjorde Ulrik sin HTX-uddannelse færdig, og med alle lektierne blev der meget lidt tid til cykling i foråret.
– Cykling er en af de sportsgrene, der kræver allermest træning. Mit mål er at træne ca. 10 timer om ugen og køre løb i weekenden. Men hvis jeg skal op og blande mig med de bedste amatører i Danmark, skal jeg træne dobbelt så meget, siger han.

I august begynder Ulrik som tømrerlærling, og selv om det giver nogle lange arbejdsdage, håber han at få cykelkarrieren i gang igen.
Planen er, at formen skal bygges op i løbet af efteråret, så han er parat til at give konkurrenterne baghjul, når den nye sæson begynder næste forår.
– Jeg regner med, at jeg allerede efter et år kan rykke op i B-rækken . Det ved jeg, at jeg kan. I løbet af nogle år håber jeg så at kunne rykke op i A-rækken, og så er det vist ikke realistisk at nå længere med den tid, jeg vil bruge på det.
Ulrik træner stadig i Herning Cykelklub ca. en dag om ugen. Ellers kører han mest alene eller sammen med et par andre ryttere. En god træningstur strækker sig over 60-70 km, men ofte er det svært at få tid til træning, når der også skal være tid til arbejde, familie, kæreste og kirke.
I den unge cykelrytters liv har cyklingen nemlig ikke højeste prioritet. Han er kristen og kommer så ofte, han kan, til ungdomskirke i Vestermarkskirken, der er en del af Det Danske Missionforbund. Desuden er han leder i kirkens teenagearbejde.
– Det er rigtig svært at skulle prioritere sin tid. Uheldigvis har vi ungdomskirke samme aften, som vi har træning på cykelholdet. Hvis det er længe siden, jeg har været ude at cykle, og vejret er godt, vælger jeg nogle gange at tage til træning. Men for det meste vælger jeg kirken, siger han.

Ulriks tro har også betydning for hans måde at køre cykelløb på.
– Når man sidder i feltet, er der virkelig kamp om de gode placeringer. Det kan godt være, at det ser roligt og hyggeligt ud, når man ser det i fjernsynet, men der bliver altså råbt og skreget og skubbet uden at tage hensyn, fortæller Ulrik.
– Det er livsfarligt, for man kan let ryge ud i rabatten med 40 km/t. Og hvis man ikke har den rigtige position, er det næsten umuligt at vinde.
Alligevel vil Ulrik ikke være med til at „køre med albuerne.“
– Som kristen kan jeg ikke tillade mig kun at tænke på mig selv. Jeg er nødt til også at tænke på, at andre ikke skal komme til skade. Men hvis man har kræfterne og overskuddet, kan man godt køre forbi de andre alligevel. Så jeg må bare træde noget hårdere i pedalerne.

I uge 30 er der mulighed for at møde Ulrik Hansen på Missionsforbundets sommerstævne i Kolding.
Her skal den unge cykelrytter bl.a. fortælle om sit liv som idrætsudøver på højt plan.