Menighedsfakultet søger anerkendelse

Planer om samarbejde med Aarhus Universitet er faldet til jorden. Snart håber Menighedsfakultetet at kunne præsentere en ny samarbejdspartner. I England Et halvt års arbejde på at finde til enighed om et formelt samarbejde mellem Aarhus Universitet og Menighedsfakultetet er mislykkedes.

Menighedsfakultetets leder, Ingolf Henoch Pedersen, tror på engelsk samabejdspartner

Menighedsfakultetets målsætning om at være en kirkeIig præget uddannelse kolliderer med universitetets krav om at være ubundet og uvildig i forhold til bestemte teologiske opfattelser. Derfor udsendte parterne i sidste uge en fælles pressemeddelelse om, at forhandlingerne er afsluttet uden resultat.
Oplægget fra Menighedsfakultetet var at få en officiel anerkendelse, så de studerende fremover kan få S.U, modtage undervisning og gå til eksamen på MF.
Hvis det skal lykkes, skal det alternative uddannelsessted have en akkreditering hos et anerkendt universitet enten i Danmark eller i udlandet.

Tror på engelsk universitet

Selv om planerne om at samarbejde med Aarhus

Menighedsfakultetets leder, Ingolf Henoch Pedersen, tror på engelsk samabejdspartner

Universitet er gået i vasken, er Menighedsfakultetets leder, Ingolf Henoch Pedersen, ikke parat til at kaste håndklædet i ringen.
– Tendensen i det internationale uddannelsesmiljø er, at private institutioner kommer til, og monopoler brydes. Derfor er vi overbeviste om, at det gennem et samarbejde med et anerkendt universitet i England vil lykkes os at få SU-berettigelsen, siger Henoch Pedersen til Kristeligt Dagblad.
Hvilket universitet der er tale om, ønsker han ikke at oplyse, før godkendelsen er endelig på plads.
Skulle også det samarbejde mislykkes, kan det blive en alvorlig kæp i hjulet på Menighedsfakultetets planer om at oprette en ny tre-årig bacheloruddannelse i teologi fra næste sommer.
Det vil nemlig betyde, at de studerende ikke kan modtage S.U.
Ifølge pressemeddelelsen forventes Menighedsfakultetet dog at have de nødvendige godkendelserne i hus i løbet af et halvt års tid.