Soklen vakler
I Udf. 24. juni skriver Bjarne Nederby Jessen om Kristende-mokraternes fortræffeligheder.
Tja… Da jeg i 2001 skrev, at formålet med KRF var at fremme kristendommens stilling i samfundet, forlangte partisekretæren en undskyldning. Han påstod, at det ikke var og aldrig havde været partiets grundformål. Nu havde jeg været med i KRF i over 30 år – også i 1970, så jeg vidste, at de fleste i KRF dengang arbejdede for at fremme kristendommens stilling i samfundet, også selv om det ikke direkte stod i programmet. Jeg fik i 2001 af partiledelsen at vide at partiet var for alle uanset tro, uanset om de var kristne, musliner hinduer eller ateister. For mig at høre, så betyder vendingen for alle uanset tro, at dødsklokkerne åndeligt har ringet for partiet. Båden er ikke sødygtig. Soklen er undermineret. Når der tales om grundene for KD, så er der ikke substans bag virkeligheden. F.eks. er KD i den daglige politiske kamp ikke med i kampen mod kulturradikalismen, der er vor tids største menneskelige, kulturelle og åndelige ødelægger af både troen og vort folk.
(Forkortet, red.)
Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV