Guds kærlighed søger at finde mennesket i sygdom og lidelse

Undervisning:

Kære A.S.
Faktisk kommer jeg til Kolding meget snart. Jeg skal nemlig undervise på Apostolsk Kirkes Højskole i Kolding om emnet: Guddommelig helbredelse og Forbøn for syge. Det sker i forbindelse med Apostolsk Kirkes sommerstævne. Datoen er tirsdag d. 6. juli, og tidspunktet er kl. 9:30. Her er du ligesom alle andre interesserede velkomne.
I dit brev kommer du ind på områder, som optager mange mennesker og i særdeleshed mange kristne lige nu. Nemlig spørgsmålene omkring sygdom.
Lad mig starte med endnu en gang at slå fast, at forestillingen om, at sygdom er Guds straf, er en gammeltestamentlig forestilling, og en forestilling, der er i direkte modstrid med Jesu undervisning. Men hvor får man så denne tanke fra?
I Galaterbrevet kap. 6, vers 7-8 står der: Hvad et menneske sår, skal det også høste.
Dette rummer sandheden en og anden gang, og tanken kan virke frugtbar der, hvor den kan få mennesker til at ophøre med en ubibelsk levevis. Men i de fleste tilfælde kan vi ikke anerkende denne tanke som forklaring på sygdom, og slet ikke som en bibelsk hovedtanke.
Og Jesus afviser selv denne forklaring som almengyldig forklaring på menneskelig lidelse i Luk. 13, 2-3, og i Joh. 9, 2-3.
Dette leder så hen til spørgsmålet: – Hvilket billede har vi af Gud? Er Han streng, dømmende og straffende, eller er Han kærlig, tilgivende og fuld af helbredelse?
Jeg tror, at du har bevaret et ægte billede af Gud på trods af sygdom og lidelse, og Gud er dig så nær, at du har oplevet personlig og åndelig vækst også gennem de svære ting, du har måttet gå igennem. Det vidner dit brev om.
I det hele taget er det for os mennesker utroligt vigtigt, at vi har Jesus til at bære os igennem, når livet bliver svært.
Der er mange teorier om sygdom og sygdommenes årsager, og der undervises og forkyndes meget forskelligt i de forskellige kirkelige retninger.
F. eks. sker der grove generaliseringer, som den du nævner: at mennesker med sygdomme er besat af onde ånder. Der findes sygdomme, som skyldes ånder. Det taler Jesus helt klart om. Men herfra og så til at sige, at al sygdom skyldes onde ånder, der er der et stykke vej, brolagt med mangel på visdom.
Troen på onde ånder som årsagen til alt ondt i vores liv har sin rod i den afro-amerikanske animisme. En lære, som har haft sit indtog her i Danmark via afro-amerikanske forkyndere, og som nu bæres videre af enkelte danske forkyndere.
Animisme er læren om, at alt ondt, der kan ramme os mennesker her på Jorden, skyldes onde ånder, og at alt, også døde ting, har en sjæl. Denne lære findes i primitive kulturer, og må betegnes som overtro. Overtro i mange forskellige udgaver er desværre igen ved at vinde fodfæste her i Danmark.
Livet er ikke en enkel sag. Langt de fleste af os har oplevet sygdom og smerte. Du har nok oplevet mere end de fleste. Du har så i forkyndelsesform oplevet, at forklaringen på dine sygdomme skulle være Guds straf eller onde ånder.
Du har søgt helbredelse på mange forbøns-møder; men du har endnu ikke oplevet at blive rask. Men som du siger, har du hver gang fået noget fra Gud som svar på bøn, nemlig nærhed, kærlighed og kraft.
Du kan så spørge: Hvad er egentlig meningen med det? – Er det fordi, Gud ikke vil helbrede mig, men blot give mig kraft til fortsat at bære sygdommen? Sådan var der nok nogle, der ville udlægge det. Men jeg tror ikke, det er et enten – eller, men snarere et både – og.
Salmedigteren Brorson blev udsat for megen lidelse, og han skrev den kendte håbets salme:

Her vil ties, her vil bies,
Her vil bies, mit svage sind.
Vist skal du hente, kun ved at vente,
Kun ved at vente, vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
Her vil bies, mit svage sind.

Med denne salme siger Brorson til os: Mist ikke håbet!
Min retningslinie er derfor den, at Guds kærlighed sender ikke mennesker sygdom, men søger at finde mennesket i sygdom og lidelse.
Jesus taler også om ”en Abrahams datter, som satan har holdt lænket” (Lukas 13, v.16). Her er lidelsesproblemet klart satan- og dæmonbestemt, ikke Gudsbestemt. Derfor tror jeg ikke på et samarbejde mellem Gud og satan om at gøre mennesker syge.
Vor selvopholdelses-drift sammen med den i os nedlagte trang til helbredelse vil jeg se som Guds gaver til os.