Baptister tager sig af de fremmede

BaptistKirken efterlever god kristen etik. Det viste et besøg på samfundets missionsstævne i sommer…Kristen etik – i teori og praksis. Det kunne være overskriften over en dag på BaptistKirkens Missionsstævne d. 11.-17. juli 2004.

Nydanskere udgjorde en tiendedel af deltagerne ved BaptistKirkens Missionsstævne

Den dag Udfordringen besøgte stævnet havde Peter Halldorf allerede været der og talt over stævnets tema: ”Rodfæstet i Kristus”. Og Conny Hjelm og Peter Øhrstrøm fra hhv. Folkekirken og Pinsekirken holdt seminarer om åndelig vejledning og kristen etik. Men torsdag var baptisterne igen alene hjemme og her fik vi beviser på god kristen etik i både foredrag, demokratiske drøftelser og omsorg for nydanskere.
1300 deltog ialt på Missionsstævnet, og ud over det grå guld var det de mørke hudfarver der slog i øjnene. En tiendedel af deltagerne var indvandrere, helt præcis 125. Kirkesamfundet havde spenderet hele 100.000 kr. i tilskud for at de kunne komme med.

Da vi ankom torsdag morgen var det studieleder ved Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi (SALT) der havde ordet. Bent Hylleberg talte om ”en velbegrundet og aktuel kristen etik”. Hvor dogmatik handler om sandt og falskt og æstetik smukt og grimt, handler etik om godt og ondt. Den handler om kriterier for ”det gode liv” og har både en personlig og social dimension, fremholdt Hylleberg.
Men hvordan finder vi frem til en kristen etik?
Ikke kun ved at grave i Bibelen. For mange af Bibelens anvisninger er historisk betingede, fx de hygiejniske love for Israels folk i ørkenen. Men heller ikke kun udfra nutidig vurdering. Så ender vi i ”situationsetik” ligesom resten af samfundet. Nej, det er i spændingsfeltet mellem fortid og nutid den kristne etik fremstår, i bibelens materiale tilpasset vor tids problemstillinger, og endda mellem kirkefædrenes bibeltolkning og vort folks fælles erfaring af tidens dilemmaer. I det spændingsfelt er der brug for en fortløbende dialog, og den bør finde sted i de krkstne menigheder.
Men gør den det?
Nej, Bent Hylleberg havde som lærer i kristen etik på SALT sendt eleverne i praktik for bl.a. at undersøge om etik var på dagsordenen i menighederne. Og de vendte ikke glade tilbage: Nej, præsterne var ikke så involverede i det, og det prægede da heller ikke forkyndelsen. Eleverne havde altså en forventning om, at det var præstens opgave at varetage etikken. Men var det på dagsordenen hos medlemmerne? Her var der ikke noget svar.

Bent Hylleberg tog eksempler fra Bibelens Gamle Testamente, Evangelier og Brevlitteratur der alle viste, at etikken hører hjemme blandt Guds folk. Den er menneskets svar på Guds frelsende indgriben og den formes i menighedens fællesskab og bliver et stærkt vidnesbyrd for det omgivende samfund.
– Menigheden er et alternativt samfund og den kristne livsstil er det samme som mission, konkluderede Bent Hylleberg. – Derfor må etikken på dagsordenen i menighederne!
Og det kom den allerede på Missionsstævnets drøftelser onsdag og torsdag. Her skulle man bl.a. vedtage BaptistKir-kens Missionserklæring og Arbejdsprogram efter et flot og gennemarbejdet oplæg fra Missionsrådet. Og her var etikken gennemgående: ”Guds ord er grundlaget for vort liv og vor tro, og det skal komme til udtryk i menighedernes livsførelse, så mennesker søger Jesus for sandhed, genoprettelse og livsglæde”, hed det bl.a. i Missionserklæringen. Og i arbejdsprogrammet lover overskrifter som ”inspiration”, ”menighedspleje”, ”personalepleje”, ”integration” og ”international mission” for at erklæringen bliver ført ud i livet.
Men hvor er ”menighedens sociale ansvar” blevet af, bemærkede en mødedeltager under eftermiddagens demokratiske debat. Overskriften var faldet ud og den nyvalgte formand Torben Andersen måtte undskylde, at det ikke var lykkedes at nedsætte en arbejdsgruppe for det sociale arbejde i 2 år, men at det dog blev varetaget under ”diakoni” og ”integration”. Han opfordrede forsamlingen at opprioritere det sociale arbejde.

En anden deltager spurgte til den nylige splittelse mellem Baptisternes Verdens Alliance (BWA) og Sydstatsbaptisterne (SBC). Den afgående formand Ole Thorndal forklarede:
– Sydstatsbaptiserne meldte sig ud af alliancen på grund af en intern konflikt. En fløj brød ud af SBC i protest mod, hvad de mener er en højredrejning i kirkesamfundet. Da disse ”udbrydere” søgte om optagelse i BWA opfyldte de alle kriterierne og blev optaget. SBC havde forinden truet med, at hvis de blev optaget ville det få økonomiske konsekvenser. Det endte med, at SBC meldte sig helt ud af baptistalliancen.
– Beskyldningerne om liberalteologi og, at BWA skulle billige vielse af homoseksuelle er helt grundløse, fastslog Ole Thorndal.
BaptistKirken i Danmark har sendt en officiel støtteerklæring til Baptisternes Verdensalliance for at give moralsk opbakning midt i turbulensen.

Både Missionserklæring og Arbejdsprogram blev derefter enstemmigt vedtaget, ligesom en modernisering af kirkesamfundets vedtægter. Torben Andersen blev valgt som ny formand i stedet for Ole Thorndal. Jan Kornholt fortsætter på posten som generalsekretær.
BaptistKirken i Danmark har 5100 medlemmer fordelt på 50 menigheder. Kirkesamfundet ledes af et Missionsråd bestående af formand og fem udvalgsformænd i samarbejde med Missionskomiteen, der har en repræsentant for hver menighed. Øverste myndighed er Missionsstævnet, med tre stemmer for hver menighed.
Det er tvivlsom om de etniske deltagere fik så meget ud af forhandlingerne, men heldigvis var der både tirsdag, onsdag og torsdag eftermiddag særlige seminarer for nydanskere på både fransk og engelsk. Og foruden det klækkelige tilskud for at de kunne være med på stævnet, har BaptistKirken været fødslelshjælper for det tværkirkelige Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) og givet 100.000 kr. i tilskud, foruden 75.000 til integration i menighederne generelt.
Jo, etikken er på plads i en BaptistKirke der tager sig af de fremmede.