Kendt menighedsleder arresteret

Kinesiske myndigheder arresterede i juni den kende husmenighedsleder Samuel Lamb
Kort efter gudstjenesten søndag den 13. juni arresterede og forhørte kinesisk politi menighedslederen Samuel Lamb og 10 af hans medarbejdere

Husmenighedslederen Samuel Lamb, som hver uge gudstjeneste for 3000 mennesker blev arresteret i juni

De 11 arrestanter blev alle afhørt på den lokale politistation og løsladt næste dag.
Det er første gang i 14 år, de kinesiske myndigheder tager så skrappe midler i brug mod menighedslederen, der efter sigende holder gudstjeneste for 3000 deltagere om ugen i sin nye bygning i Guangzhou.
Sidste gang Lamb blev anholdt var i 1990, da 60 betjente arresterede ham om natten og konfiskerede en stor mængde kristen litteratur.
Siden har Lamb stort set fået lov til at arbejde uforstyrret.

Ingen tilfældighed

Derfor kom anholdelsen i juni som en stor overraskelse blot få dage efter at yderligere 100 ledere i husmenighedsbevægelsen „Kinas evangeliske Fællesskab“ blev arresteret i det centrale Kina.
Ifølge kinesiske kilder er de mange anholdelser ikke nogen tilfældighed. Angiveligt skulle medlemmer af det kinesiske politbureau få dage forinden have besluttet at slå hårdt ned på alle illegale religiøse aktiviteter. Herunder også uregistrerede husmenighedsmøder.
I den seneste tid har de kinesiske husmenigheder fået meget omtale i vestlige medier på grund af den store vækst, menighederne oplever. Og netop den megen omtale kan være årsagen til, at det kommunistiske styre nu slår hårdt ned på menighederne, mener observatører i landet.
Åbne Døre/ole