Skrap lud til skurvede hoveder
Jan Lindell udlægger søndagens tekst
– Hvad er hovedbudskabet i dagens tekst?
– Den handler om livets alvor og om, at Gud sætter skel. Om at vi har et ansvar for vores valg, og at der er en konsekvens af det, vi siger og gør. Alt er ikke lige godt og rigtigt, og det er ikke pjat, skæg og uforpligtende underholdning det hele.
– Allerede helt tilbage fra skabelsen satte Gud skel, og det gør han også i denne tekst.
– Hvordan har det relevans i dagens Danmark?
– Når Carlsberg udtaler, og nu citerer jeg ordret fra MetroXpress, at det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi får et nyt design på vores flaske, så bruger bryggeriet samme ord, samme vægt og samme indlevelse, som når det drejer sig om liv og død, krige og katastrofer.
– Eller når TV3 i forsvaret for, at de bruger korsfæstelsesscener i deres seneste udgave af Robinson, udtaler, at kristendommen jo ikke har eneret på korset, så bruger de det, som udtrykker lidelse, smerte og død til at pleje menneskets behov for at sprænge grænser og vinde en million.
– Vi mister retningen på den måde og gør syd og nord til den samme ting. Vi mister simpelthen orienteringen.
– Teksten viser, at Gud sætter skel mellem godt og ondt, rigtig og forkert. Der kommer en dommens dag. Mødet med Gud er en skelsættende begivenhed.
– Hvorfor taler Jesus så hårdt til farisæerne og de skriftlærde – han bruger ord som slangeyngel og onde og vantro mennesker?
– Der var ikke så mange mennesker, Jesus talte så hårdt til som til farisæerne og de skriftkloge. Men lige netop den gruppe bruger han skrappe ord over for. Jeg tror, det i virkeligheden er et udtryk for kærlighed. Han forsøger simpelthen at trænge igennem til dem. Det er lidt ligesom, da han græd over Jerusalem, som heller ikke ville lade sig samle under hans vinger, som kyllinger samler sig under hønen.
– De toldere og prostituerede, som Jesus jo ikke talte hårdt til, havde en erkendelse af at være kommet til kort over for Gud. De vidste, at de var fattige. Derfor oplevede de, at Jesus kom dem i møde med det, de havde brug for. Og derfor søgte de Jesus og ikke farisæerne og de skriftlærde. Jesus mødte dem med kærlighed, accept og forståelse og ikke med dom.
– Farisæerne i teksten er derimod rige og raske. De er voldsomt raske så raske at de kan bedømme og dømme Jesus. De var forhærdede i modsætning til byen Nineve. Nineve omvendte sig og var klar over, at den kom til kort over for Gud.
– Og dronningen af Saba ved vi ikke så meget om, men hun var dog nysgerrig, og deri ligger der også en form for fattigdom. Hun erkendte, at der var noget, hun ikke kendte til, som var spændende, og som hun manglede.
– Farisæerne og de skriftkloge ejede ikke engang almindelig nysgerrighed over for Jesus. Derfor talte Jesus hårdt til dem for at nå igennem til dem. Som ordsproget siger, så skal der skrap lud til skurvede hoveder.
– Og vi skal vel være opmærksomme på ikke at blive som fariæserne og de skriftlærde?
– Det er en reel fare for os alle, at vi tror, at nu har vi regnet den ud. At vi har nået målet, og ingen skal komme og lære os noget, for Gud og jeg har regnet den ud og kan derfor bedømme og dømme andre.
– Hvad betyder det, når Jesus taler om at håne Helligånden?
– At håne Helligånden er egentlig at slå hånden af den, der kommer for at hjælpe. Og hvordan skal man så blive hjulpet? Sender du det eneste skib bort, som kommer for at hjælpe dig, når du er i havsnød, hvordan skal du så blive reddet?
– Men jeg tror ikke, det er noget, der sker som en smutter. Det er snarere resultatet af længere tids forhærdelse: Mange små, bevidste valg, som man har foretaget hen ad vejen. Og er man nået dertil, at man sender Helligånden bort, så tror jeg ikke engang, man altid selv er klar over det, for så er man allerede langt ude i forhærdelsen.
– Er man bange for, at man har syndet mod Helligånden, så synes jeg det tyder på, at man ikke har gjort det. Frygten for at miste Helligånden og den følsomhed, der ligger i det, tror jeg er et signal om, at Helligånden stadigvæk er nær.
– Hele dette alvorlige, som dagens tekst rummer, kan man sige, er bagsiden af medaljen, hvor Jesus forsøger at trænge igennem til de forhærdede.
– Men forsiden af medaljen er jo, at Helligånden drager mennesker til Jesus. At Jesus siger: Jeg ER her. Her er MERE. Det er det gode budskab i teksten.
