Troen forandrede lossepladsen

Da de fattige på Cairos største losseplads hørte det kristne budskab, forandrede det deres selvfølelse og hele lokalsamfundetI Cairo ligger der en mægtig losseplads ved navn Mokattan. Her er der opstået en hel by af fattige, der lever af at sortere affald. Før var det et farligt og kriminelt sted, men nu er det et vidunderligt sted… Folk fra Cairo er ligefrem begyndt at flytte til Losseplads-landsbyen på grund af den fredfyldte atmosfære.
Hvad er der sket?

Ramez Atallah fra Det Egyp-tiske Bibelselskab formidler billedbibler til børnene for penge samlet ind i Danmark

Her er historien:
Egypten blev kristnet i det første århundrede efter Kristus, ifølge traditionen af apostlen Markus, der har skrevet Markus Evangeliet.
Men i det 7.-8. århudnrede blev landet islamiseret.
De kristne koptere (som betyder egyptere) trak sig længere syd på og en del bevarede deres kristne tro i generation efter generation. For de fleste var det ikke en levende tro, men de holdt alligevel fast.
Men da leveforholdene syd på blev for dårlige, begyndte de at immigrere tilbage til Nordegypten og specielt til storbyen Cairos slum.
Det var svært at få arbejde, men da muslimerne ikke brød sig om at være skraldemænd, tog de kristne dette arbejde.
I en storby med ca. 14 mio. indbyggere i høje huse er der et konstant behov for at skaffe sig af med affald, og her henter børn og voksne fra losseplads-landsbyen affaldet ved dørene kl. 2-3 om morgenen.

Nu var der i Cairo en bogtrykker, som var troende koptisk kristen. Når børnene kom og hentede hans affald, snakkede han med dem om at tro på Gud og Jesus. På den måde blev troen levende hos nogle børn og unge, og de inviterede ham med hjem.
Han strittede imod i to år, fordi Mokattan var et berygtet og beskidt sted med mange kriminelle, som kunne være sikre på, at politiet ikke vovede sig derud.
– En kriminel blev engang standset derude af en betjent. Han slog betjenten ned, tog hans tøj på og afleverede den omklædte betjent til politiet, som om han var forbryder – og slap godt fra det! Sådan var forholdene – de kriminelle følte sig meget sikre, fortæller Ramez Atallah, som er generalsekretær i Bibelselskabet.
Hans kone Rebekka har, siden de kom til Egypten fra Canada, arbejdet blandt de fattige i Losseplads-landsbyen, og han kender hele historien:
– Til sidst gik bogtrykkeren med ud til de fattige. Han fortalte dem om Jesus, og flere ville høre den fantastiske historie om Gud, der også ville have med fattige at gøre, og om Jesus, som døde for at befri os fra synd og skyld.
Det endte med, at de oprettede en kirke derude. De fattige ville have bogtrykkeren som deres præst. Den koptiske kirke gik undtagelsesvis med til, at bogtrykkeren fik en lyn-uddannelse på kun tre måneder, da han i forvejen kendte Bibelen og da det „kun“ var for disse losseplads-folk, han skulle prædike. Han blev derfor udnævnt til pastor Simon.

– Simon var chokeret, fortæller Ramez. – Det var et forfærdeligt sted dengang. De levede som dyr. Der var ingen vand, ingen elektricitet, ingen telefon. Børn og grise vadede rundt i skidt. Fluer var der overalt. Mange børn døde, fordi de ikke vidste at affald var befængt med bakterier, fortæller Ramez.
– Men frem for alt kendte de intet til Guds kærlighed, før pastor Simon kom ud til dem og viste dem, at de havde personlig værdi for Gud.

– I 18 år prædikede han for dem. Han ændrede deres selvbillede, så de ikke så på sig selv som affald, men som Guds børn. Det ændrede dem totalt – også fra at være kriminelle.
Jeg har f.eks. hørt om, at nogle børn fandt et Rolex-ur i affaldet fra en amerikansk olie-arbejder. Dagen efter kom de tilbage til ham med hans ur, som han havde mistet i affaldet. Han var målløs. Den slags er helt uhørt i Cairo. Og det viser for enhver, at der er sket noget med de mennesker, der lever på Lossepladsen.
– Hvorfor kommer I med det? spurgte amerikaneren.
– Fordi Jesus siger, at man ikke skal stjæle, svarede de.
Amerikaneren fik sit liv sat i perspektiv af disse fattige, som kom med hans dyre ur, som var en formue værd for dem.
Han blev selv interesseret i, hvad Jesus var for én, og 3-4 år senere blev han selv kristen.

– De fik et bedre liv. For Simon var ganske vist ikke én, som prædikede politisk eller socialt, han prædikede kun om Jesus. Men et resultat af den forkyndelse var, at der skete en social forvandling.
I dag sorterer de ikke blot affald, de sørger også selv for at smelte plastik, så de kan sælge det til Kina. De genbruger alle materialer i deres forskellige små-industrier.
De bygger skoler og kirker. De tager sig af hinanden. Også af de handikappede. De har fået deres egne butikker – selv en modebutik findes der.
– De begyndte også at stille krav til byens styre, fordi de fik selvtillid.

---

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ind i klippehulerne har losseplads-folkene opført 6 kirker – og et amfiteater med plads til 15.000

Byen har svaret igen med at indføre et offentligt affaldssystem, hvor beboerne skal putte deres affald i containere. Men det er blevet et stort flop.
I dag betaler vi alle i Cairo til dette system, men det fungerer ikke. Affaldet hober sig op, containerne bliver stjålet eller ødelagt. Men det menneskelige afhentnings- og sorterings-system fungerer. Og det giver fattige arbejde, så der i dag bor ca. 30.000 derude.

Kirken er centrum for alt, hvad der sker. Der er ca. 500 diakoner – dvs. kirkelige/sociale medhjælpere – i den lokale koptiske kirke. Der findes 6-700 bibelstudiegrupper.
For nylig har beboerne opdaget, at der bag noget jord fandtes store klippehuler. På den måde har de for små investeringer omdannet klippehulerne til seks kirker, den største med plads til 3.000!
Beboerne har også bygget et amfiteater ind i en kæmpe klippehule med plads til 15.000. Det var fyldt for nylig, hvor de viste en piratkopi af Mel Gibsons Jesus-film.
Faktisk er Losseplads-kirken blevet den største i hele Mellemøsten.
Og nu begynder de bedrestillede at komme i kirke ude i Losseplads-landsbyen, fordi det er blevet et dejligt sted.
Pastor Simon har også helbredelsens nådegave, så der sker vidunderlige ting.
Turister, der hører om det, betragter det som en seværdighed som pyramiderne. Myndighederne forstår ikke, hvorfor de vil se lossepladsen…
– Det viser os, at Gud bruger det, som ingenting er, for at gøre dem, der er noget til ingenting, citerer Ramez fra Bibelen (1. Korinterbrev 1, 27).

LEGO medarbejderne har netop besluttet at give 47.000 kr. til en ny minibus , som skal transportere de handikappede fra Losseplads-landsbyen til skole.
Også i mange kirker har man samlet ind til illustrerede børnebibler, som gennem Bibelselskabet formidles til børnene på lossepladsen.