500 katolske præster spreder kærlighedsbudskab
500 katolske præster rejser Europa rundt for at opmuntre præster fra alle kirkesamfund Også Danmark havde besøg i den forgangne uge, da 500 katolske præster i 10 dage rejste rundt i hele Europa for at opmuntre præster fra alle kirkesamfund.
12 af præsterne besøgte danske kolleger, og jeg fik to af dem på besøg en eftermiddag, hvor de pludselig stod i min dør.
– Gud ønsker, at den kristne kirke skal være en enhed, fortæller Don Gianvito Sanfilippo. Han er vicerektor på Redemptoris mater-seminariet i Rom og fortsætter:
– Vi er kommet for at opmuntre præsterne i Europa.
Efter at de to sortklædte med præsteflip har fortalt deres vidnesbyrd, fortæller de, at de er sendt for at sige, at Gud elsker alle mennesker som dem, vi er, og at vi præster skal fylde os med dette budskab hver eneste dag. Tænke på det, meditere over det.
Gianvito har følgeskab af den engelske ungdomspræst Fr. Antonio Ritaccio. Han boede indtil for nylig hos Alpha-kursernes far Nicki Gumbel, men er nu kapellan for unge i London.
Antonio supplerer den ældre Gianvito:
– Vi var samlede fra en af fornyelsesbevægelserne i den katolske kirke på Saligprisningernes bjerg på den nordlige bred af Genezareth sø. Herfra blev vi sendt ud i hele Europa for at sprede det budskab, der engang startede fra dette hjørne af verden. Det eneste, vi har med, er os selv, en flybillet til flyet tilbage fra Kastrup til Rom, og så har Gianvito og jeg en togbillet fra Odense til Kastrup.
De to præster er sendt fra Det Hellige Land til byerne Odense, Kolding og Fredericia og har allerede besøgt adskillige kaldsfæller fra både den katolske kirke, folke- og frikirker i disse byer.
Det er 3. gang de to er afsted på en sådan opmuntringstur, men første gang de rejser sammen.
– Vi lærer en masse om ydmyghed og bliver altid taget venligt imod. Det pudsige er, at næsten hvert eneste sted, vi ringer på hos præsten, så er han lige på vej ud ad døren, fortæller Gianvito med et smil, som om han kunne se, at jeg også var på vej ud for at sætte mig i bilen, da de to mørklødede herrer pludselig stod i døråbningen.
– Sidste nat var herlig, for da fik vi en rigtig seng at sove i og god mad hos en af præsterne. Men de to forgangne nætter tilbragte vi blandt hjemløse i en af Odenses parker. De troede, vi var fra forstanden, men lyttede alligevel til vores budskab, slutter Don Gianvito, der på heldig vis mødte Gud som ung, fordi han forstuvede sin tommeltot i en volleykamp.
På den måde fik Gud akkurat tid nok til at møde og tale til ham midt i Gianvitos hektiske sportskarriere.
Inden de forlader mit præstekontor, beder vi sammen, og jeg får lov til at velsigne dem på deres videre færd, medens de knæler foran mig. Og så går deres rejse videre mod Odense … på stop, for at de kan komme det sidste stykke til Kastrup og Rom, hvor erfaringer og indtryk skal deles med de 498 andre præster.
