Ny række gudstjenester på kunstmuseum
Statens Museum for Kunst indledte i søndags efterårets række af museumsgudstjenester, hvor en præst prædiker med udgangspunkt i et kunstværk.
– Den billedlige kunst udtrykker ofte en religiøs søgen i mennesket, en trang til at fatte det guddommelige. Og det er netop museets ønske at pege på dette overskud af det religiøst sanselige i kunsten, hedder det i en pressemeddelelse.
I dette efterår er der programlagt fire museumsgudstjenester, som alle har fri entré. Første gang var i søndags, hvor sognepræst Lene Tvilling fra Frihavnskirken prædikede. Næste gang er den 3. oktober, hvor prædikanten er sognepræst og salmedigter Holger Lissner prædiker.
– ole