Vil du være rask?
jurist Søren Kokkenborg,
udlægger søndagens tekst
– Hvad synes du, er det mest påfaldende ved denne tekst?
– At Jesus har øje for dem, som ingen andre har øje for. Jesus ser de små, dem der er i nød og har vanskeligheder det er dem, Jesus går efter.
– Når jeg falder over det i teksten hænger det selvfølgelig sammen med det, som præger en stor del af mit liv (arbejdet med misbrugere). Men også når jeg ser på mit eget liv, siden Gud mødte mig i 78. Alt det, han har ført mig ind i i dag, ville jeg ikke engang have drømt om tidligere. De fleste ville nok opfatte mig som velfungerende dengang med gode karakterer i skolen og dygtig på fodboldbanen, men jeg havde nogle indre problemstillinger, som Gud så.
– At Jesus går til den lamme er et eksempel på Guds kærlighed, som vælder ud til dem, der har det svært. Jeg har arbejdet i Betesda-regi siden 1982, og jeg har set, at de som selv vil, møder Gud, selv om det ser umuligt ud. Gud ser skriget i den enkelte.
– Hvilke ting fra teksten kan vi umiddelbart bruge i dagens Danmark?
– Beretningen er med til at fortælle om Guds barmhjertighed. Betesda betyder jo barmhjertighedens hus, og i lignelsen om den barmhjertige samaritaner ser vi, at Jesus spørger efter barmhjertighed, og at barmhjertighed koster en pris og et engagement. Det er umiddelbart anvendeligt i dag både kirkeligt og politisk: Vi har et ansvar over for vores næste og over for de svage; for dem, der er omkring os.
– Hvem er vores dages lamme, som ikke kan hjælpe sig selv?
– Der er selvfølgelig dem, jeg er tæt på – nemlig misbrugerne og folk med psykiske problemer. Men der er også en anden gruppe, som jeg kunne tænke mig at gøre noget for, hvis jeg havde tiden til det: De ensomme. Ensomhed er et ekstremt stort problem i dag, og den findes i alle aldre. Mange sidder alene tilbage og har mistet kontakten til andre.
– Og så er der selvfølgelig også en gruppe som de etniske minoriteter især dem, som er udstødt af deres egen kultur.
– Hvordan møder Jesus disse grupper i 2004?
– Han møder dem med det samme spørgsmål, som han gjorde dengang: Vil du være rask?. Det er et besynderligt spørgsmål, men Jesus stiller det ofte: Hvad vil du?. En blind mand bad ham også om hjælp, og Jesus spurgte: Hvad vil du have, jeg skal gøre for dig?. Jeg forestiller mig, at disciplene må have syntes det var lidt pinligt, for det var så øjensynligt, hvad mandens ønske var.
– Men jeg hører Jesu spørgsmål som noget mere end et spørgsmål om det fysiske. Når han spørger, hvad vil du?, så handler det om et helt nyt liv: Manden kan ikke være tigger længere, han er nødt til at rejse sig op og tage ansvar for sit eget liv. Han skal til at leve sit eget liv med alle de konsekvenser, som det har.
– Jesus stiller det samme spørgsmål til vores folk på Betesda. Vil du være rask?. Og hvis de åbner op over for ham, så bliver de forvandlede på en excellent måde. Det ser vi mange eksempler på. Det er utroligt at se, hvordan Gud møder dem.
– Sker det, at jeres beboere møder kritiserende farisæere?
– Ja desværre, men lykkeligvis er det fåtallet, som opfører sig sådan. Jeg har et tragisk eksempel på det, som vakte en dyb smerte i mig. Vi ville oprette et bofællesskab i en by ikke så langt herfra, som vores beboere kunne flytte ind i, når de var færdigbehandlede.
– Folk i byen var begyndt at snakke i krogene om det, så vi valgte at spille med helt åbne kort og holde et borgermøde, hvor vi fortalte om planerne. En beboer, som havde været misbruger i 12 år og prostitueret, fortalte om sit liv og om, hvordan Gud havde mødt hende. Hun var lige blevet færdigbehandlet på Betesda, hvor hun havde været sammen med sin syvårige dreng. Da hun var færdig med at fortælle, rejste en af borgerne sig og kom med bemærkninger som flyt tilbage til gaden, hvor I kommer fra og flyt til et andet land. Jeg græd på vej hjem i bilen, og jeg følte mig så skamfuld. Her var mennesker, som kæmpede så flot og gjorde alt for at komme på ret køl, og så mødte de dette. Det smertede mig bare så meget.
– Hvad er meningen med vers 14?
– Jeg tror, der er noget, der hedder Guds timing, og hvis vi ikke griber den, så er nåden naturligvis ikke væk, men så kan tingene blive meget sværere. Jeg har set mennesker, som efter at være blevet sat fri har valgt at gå tilbage til deres gamle liv, hvor mit næste skridt sammen med dem var deres begravelse. Og det var bestemt ikke det, de havde tænkt sig.
– Jeg tror, vi kan miste den frihed, som Gud har givet os. Det er farligt, hvis vi som mennesker begynder at lege med synden, efter at vi er blevet sat fri. Så risikerer vi nemlig, at det bliver rigtig svært tingene bliver værre, end de var tidligere. Jeg kender mange, som er blevet løst fra misbrug og indre bindinger, og hvis de har valgt at lege lidt med det gamle liv, så er det blevet rigtig svært for dem at blive fri igen. Sværere end det var første gang, for anden gang er det vanskeligere at vække håbet og troen. Man møder overvældende flere problemstillinger, hvis man vender tilbage til det gamle. I løbet af no time, så sidder hele det gamle liv der igen med de gamle vaner og tankemønstre. Vi skal passe på vores frihed, så vi ikke ender i noget, der er meget værre end før.
