Virksomheder skal hjælpe medarbejdere med alkoholproblem
Hvordan håndterer din virksomhed et alkoholmisbrug hos en medarbejder? Det spørgsmål vil udviklingskonsulent og psykoterapeut Erik Mortensen Jensen forsøge at besvare ved et fyraftensmøde i København torsdag den 23. september.
Fyraftensmødet er rettet mod virksomhedsledere og vil bl.a. give redskaber til at få øje på og hjælpe en medarbejder med misbrugsproblemer, samt yde støtte de pårørende.
Erik Mortensen Jensen vil tage udgangspunkt i virksomheden som en oplagt støttemulighed for en medarbejder, som ønsker at komme ud af sit misbrug. Samtidig er det også i virksomhedens interesse, at medarbejderen stiller flasken på hylden.
Det er Blå Kors Behandlingshjem Bjæverskov, der står bag arrangementet, der finder sted i Kristelig Fagbevægelses mødelokaler i Nansensgade.
– ole