Takket være dig!

Den anden dag sad jeg i et tog på vej til København. I min taske lå en street bible, som er et nyt tiltag her i Danmark. Den indeholder det nye testamente, og en masse historier og vidnesbyrd fra unge mellem 15 og 35 år. Den har ikke et sort læderindtræk, men i stedet et kulørt orange omslag, som gerne skulle få folk til at tænke på andet end kirkegårde og bøjede ansigter. Jeg læste det ene vidnesbyrd efter det andet, og tænkte på, hvordan jeg kunne bruge den til andre mennesker. Jeg tænkte ikke så meget på, hvordan jeg kunne få noget ud af den personligt.
Halvvejs gennem tunnellen under Storebælt, blev jeg dog ramt. Ramt af en historie, som sagde mig noget specielt, måske fordi den talte ind i nogle tanker jeg havde, eller fordi den gravede noget frem, jeg burde have i tankerne.

Historien omhandler en fyr, der på vej til weekend, ser en dreng komme slæbende med alle sine bøger. Mærkeligt at gøre op til en weekend, tænker han. Pludselig kommer nogle andre drenge løbende, og slår bøgerne ud af hånden på drengen, og spænder ben for ham, så hans briller flyver væk. Drengen, som hedder Kyle ser op og hans øjne er fyldt med smerte, han græder. Fyren her løber over til ham, og giver Kyle brillerne og siger, at de der gutter var syge i hovedet, og han tilbyder at bære nogle af bøgerne. Kyle siger tak, og smiler over hele hovedet. Kyle er lige flyttet til skolen, men bor ret tæt på fyren her, så de følges ad og er sammen et par gange over weekenden.

De næste 4 år bruger de meget tid sammen og bliver de allerbedste venner. I løbet af de 4 år, er Kyle blomstret op. Kyle er klog og vil læse videre til læge et sted i landet, mens ham den anden skal læse videre et andet sted. Til skoleafslutningen er Kyle blevet udvalgt til at holde tale for hele årgangen, og han er meget spændt, men beæret. Da han kommer derop, begynder han med at sige: „Denne dag er en dag, hvor man kan sige tak til de folk, der har hjulpet én igennem de svære år. Forældre, lærere, søskende, men mest af alt vennerne. Jeg står her for at sige, at det at være ven for en anden, er den bedste gave du kan give“. Derefter fortæller han om, hvordan han havde planlagt at begå selvmord den weekend, hvor han kom slæbende med bøgerne. Han havde ryddet sit skab, så hans mor slap for at gøre det, men takket være én persons hjælp og opmuntring, gik det helt anderledes.

Da jeg læste denne historie, blev jeg i et kort øjeblik klar over hvor meget magt jeg har. Jeg kan med en lille handling ændre et menneskes liv til det bedre eller til det værre.
Husker du at takke for de mennesker der betyder noget for dig – og er der nogen grund til at andre skal takke for dig.
Gør det du tænker på at være, før det er for sent!