Gospelkor til kamp mod kræft

KØBENHAVN – Når Copenhagen Gospel Choir den 22. november går på scenen i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, sker det uden at modtage honorar af nogen art.Koncerten er nemlig en støttekoncert til fordel for Kræftens Bekæmpelse, og alle indtægter går ubeskåret til foreningens arbejde.
Copenhagen Gospel Choir er et af Danmarks ældste og mest erfarne gospelkor. Det består af 75 sangere og tre musikere. Og har netop afsluttet sin anden turné i USA.
Med sig på scenen den 22. november har koret solisten Claes Wegener, der blandt andet har deltaget i det danske Melodi Grand Prix.
– ole