Joachim og læserne

Så har prins Joachim igen ryddet forsiderne. Og den kongelige fartsynder er endnu en gang blevet udsat for den paparazzijagt, der for alvor blev et fænomen i Danmark da Alexandra Manley kom til Danmark for ni år siden. Den kulørte presse gik i selvsving, to nye kulørte ugeblade kom på markedet. Kampen om læserne satte speederen i bund på jagten efter den gode historie om landets nye prinsesse, en kommende tronarving og kronprinsens damebekendtskaber.
Det er naturligvis totalt uacceptabelt at skifte Jyllandsringen ud med Helsingør Motorvejen. Det er paparazziejagt også. Selvom det ikke retfærdiggør en høj hastighed med to små prinser på bagsædet. Men der er mange ”fartsyndere” i salg og køb af kulørt presse. Det er de hundredtusindvis af læsere, der hver uge sidder på fotografernes skuldre og er med på en kigger.
Lad dog være med at købe de ugeblade og aviser. Læserne af dem bør gribe i egen barm, når de forarges over de kongeliges adfærd. Det er kun læserne, der kan stoppe denne heksejagt på de kongelige. Det eneste bladkoncernernes ledelse øjensynligt har respekt for er penge. Det hjælper intet at appellere til chefredaktørernes moral – specielt ikke – når de ikke har nogen.
De er ansat til at lave blad på den måde. Der vil altid være folk, der er parat til den slags.
De eneste der kan give bladkoncernerne kniven for struben er læserne.
Der er intet forkert i hverken at læse eller købe et ugeblad. Det kan være udmærket afslappende læsning. Men gør det med pli – også når nysgerrigheden og trangen til at snage i andres privatliv banker på. Er der noget om sladderen, skal det alligevel nok dukke op i den seriøse del af pressen.
Man kunne jo også spørge sig selv: Hvilke ugeblade og aviser mon Jesus ville læse og hvilke tv-udsendelser ville han mon se i dagens Danmark?