Kirke holder søndagsåbent
ROSKILDE – En kirke, der holder åbent om søndagen, er mildest talt ikke noget særsyn. Men i Baptistkirken i Roskilde er det alligevel navnet på et helt nyt koncept.Siden oktober har kirken haft aktiviteter det meste af eftermiddagen, fordi den sædvanlige søndagsgudstjeneste er afløst af flere gudstjenester, skriver bladet Baptist.
Efter en periode med nedgang i medlemstallet besluttede kirkens ledelse nemlig at lave to gudstjenester i stedet for én for at imødekomme flest muligt i menigheden. Derfor har man nu de fleste søndage en traditionel liturgisk gudstjenester og derefter en mere moderne med maser af lovsang og kreativitet.
Efter de to gudstjenester kan menigheden mødes i kirkens café til brunch. Hver anden søndag er der desuden Ung Kirke om eftermiddagen, så der kan alle, der har lyst, udnytte hele kirkens åbningstid.
– ole