Ny valgmenighed efter midt- og vestjysk stormvejr
En gruppe kristne fra forskellige kirkelige grupperinger har fundet sammen om at danne en valgmenighed nord for HerningGULLESTRUP – Omkring 60 børn og voksne tyvstartede i august med en festlig gudstjeneste i Gullestrup Kirke. I starten af oktober indløb den endelige godkendelse fra Kirkeministeriet om, at Midtjyllands Valgmenighed officielt er en realitet.
Efter otte års tilløb og strid så kraftig, at biskoppen har været tilkaldt flere gange, kan Midtjyllands Valgmenighed i Gullestrup nord for Herning nu glæde sig over at være født. Det økonomiske og retslige grundlag er i orden, og provst John Ørum Jørgensen kan søndag den 21. november gå forrest i processionen, når menighedens første præst, Arne Lund Sørensen, bliver indsat.
Herning-området er et smørhul, når det gælder kirkelig aktivitet, så umiddelbart kan det være svært at få øje på behovet for en ny valmeninghed.
Men dannelsen af Midtjyllands Valgmenighed er ikke bare sket for at favne endnu en gruppe, der ikke bliver tilgodeset i folkekirken. Oprettelsen sætter punktum i den strid, der opstod for otte år siden, da den indremissionske præst Hartvig Wagner gik på pension. Han blev efterfulgt af Kirsten Braad Thyssen, som ikke ville love at tage imod de mange sognebåndsløsere, som Hartvig Wagner havde samlet omkring sig. Derfor besluttede flere fra menigheden at boykotte den nye præst.
Sognebåndsløserne og sympatisører fra sognet begyndte at holde tilkaldegudstjenester. Her blev en præst udefra tilkaldt for at holde gudstjeneste. Men med dannelsen af valgmenigheden er denne ordning ikke længere nødvendig. Nu har menigheden ansat sin egen præst.
– Man kan ikke bygge kirke på en protestbevægelse, fortæller valgmenighedens formand, Kurt Jacobsen.
– Måske har det lydt sådan udadtil. Men indadtil er vi glade for, at vi har taget dette skridt, så vi nu kan koncentrere alle kræfterne om det positive at bygge frikirke på folkekirkens grund. Der er mange gode former i folkekirken, men også mange utidsvarende. Her kan vi kigge frikirkerne over skulderen.
Én af de former, der i fremtiden skal laves om på, er i forhold til de unge, oplyser er den nye valgmenighedspræst, Arne Lund Sørensen.
Han henviser til en undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik. Den viser, at 40 procent af de unge fra kirkevante hjem vender folkekirken ryggen. En stor del tror fortsat på Gud, men føler ikke, de kan rummes i folkekirkens struktur.
– I stedet vender de sig til frikirkerne eller bliver kirkeløse, siger han.
Midtjyllands Valgmenighed består af folk fra mange meget forskellige sider af kirkelandskabet. Der er folk med rødder i blandt andet Indre Mission, Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Mission, Dansk Oase, KFUM & KFUK og Kristelig Lutheransk Trossamfund, der er en lokal pendant til vækkelsesbevægelsen de stærke jyder.
– Det har faktisk ikke været vanskeligt at finde fælles fodslag, for allerede da Wagner var præst, var vi en meget forskellig flok af mennesker, som var sammen, uden der opstod splittelser, beretter formanden. – Vi har lavet nogle retningslinier, hvor vi tager nogle interne hensyn for eksempel med hensyn til vielse af fraskilte. Men vi har konkret valgt en mandlig præst, der dog ikke selv har problemer med kvindelige præster eller vielse af fraskilte. Dog undlader vi bevidst at knytte os til en bestemt moderorganisation. Det er en sund udfordring, at vi er så forskellige, og det er med til at berige fællesskabet på en særlig måde, oplever Kurt Jacobsen.
Midtjyllands Valgmenigheds nye 45-årige præst er ansat i en 25 procents stilling. Derudover er han præst i en anden valgmenighed, som ligger på Struer-egnen.
I Midtjyllands Valgmenighed vil man lægge stor vægt på at finde frem til et arbejdsområde for det enkelte menneske af praktisk, åndeligt eller organisatorisk art. Det er ifølge Kurt Jacobsen et gennemgående kendetegn for kirker og menigheder, der oplever vækst.
– Vi vil hjælpe os selv til at få et mere autentisk kristenliv, så vores forhold til Gud bliver noget helt primært og ikke alene noget, der sker søndag formiddag. Ja, faktisk ligesom hos den første menighed, der praktiserede den ultimative form for engagement.
– Vi ved, at alle mennesker har stor værdi for Gud. Det mærker vi, når vi er i funktion og bliver brugt.
Ud over de normale gudstjenester arrangerer valgmenigheden også lovsangs, gospel- og familiegudstjenester, som hver især har deres særlige kendetegn og målgrupper. Målsætningen er at arbejde med formen, så det uforanderlige budskab kan berøre og forandre den enkelte på en autentisk måde.
