Bevar fokus på Jesus
Ved den store fyrværkerieksplosion i Kolding for nylig var der mennesker, som et kort øjeblik troede, at det, de oplevede, var Jesu genkomst. Mon ikke mange af os en eller anden gang i livet har haft samme oplevelse; denne glimtvise forventning til den sidste dag, men også den knugende angst for at blive ladt tilbage?
Som efterskolelærer oplever jeg ofte, at elevernes forventning til at leve i de sidste tider er meget stærkt blandet op med en angst, som de ikke rigtigt tør udtrykke, nemlig angsten for ikke at opleve det i livet, de også har forventninger til.
Jesus må godt komme tilbage, men det skal helst først ske, når jeg er blevet ældre jeg vil gerne nå at opleve den stærke, ægte kærlighed, at blive gift, at få børn, at få en uddannelse, at
Mange unge føler, at de er forkert på den, når de ikke bare glæder sig til Jesu genkomst, og ofte skal der lange samtaler til for at få dem til at forstå, at det er ok at være glad for livet, og at glæden ved livet ikke umiddelbart er i modsætning til glæden og forventningen til det, der skal ske engang.
Jeg har også oplevet unge, som har været så målrettede på at afvente Jesu genkomst, at de end ikke ville overveje uddannelse eller voksenliv, fordi de bare var begejstrede og forventningsfulde til det, der engang skal ske. På den måde franarrer de måske sig selv glæden ved livet.
Jesus opfordrer os i teksten til at rette ryggen og løfte hovedet, for befrielsens time nærmer sig.
Jeg tror, det er vigtigt for os alle – unge som ældre – at leve i bevidstheden om, at evigheden ikke er noget, der kommer engang. Evigheden begyndte for mig på det tidspunkt, hvor min mors ægcelle og min fars sædcelle smeltede sammen, men det, der er af afgørende betydning for, hvor jeg skal tilbringe resten af evigheden, er de valg og de tanker, jeg gør mig lige nu, mens jeg lever.
Det er en svær øvelse ikke at bekymre sig
Og så bliver det pludseligt afgørende at passe på, at I ikke bliver opslugt af fester, vin og dagliglivets bekymringer, så det kommer fuldstændig bag på jer, når det endelig sker.
Når Niels og jeg som Team Krogaarden tager ud og laver mad til fester, er det altid positive og gode oplevelser, vi får. Det er meget sjældent, at vi oplever mennesker drikke sig fra sans og samling eller opføre sig på en måde, som kan være krænkende for andre. Mennesker skal have lov til at glæde sig og fejre de højdepunkter, de har i livet – om det er konfirmationer, bryllupper eller runde fødselsdage. Problemet er, hvis vi lader os opsluge af dagliglivets bekymringer, så vi får fokus væk fra Jesus. Vores teenagere skal have lov til at glæde sig til at blive voksne, men samtidig skal vi som voksne ikke bekymre os. Det er en ganske svær øvelse, når økonomien kradser, bilen får buler, vores forældre dør, eller sygdom sniger sig ind i vores liv.
Gud giver mig kræfter til at være syg
I 2001 blev jeg ramt af fibromyalgi, en kronisk smertesygdom, som sætter begrænsninger i mit liv. Som kristen kan man jo undre sig over, hvorfor Gud ikke bare helbreder al sygdom. Man hører jævnligt om mennesker, som bliver fuldstændig raske efter forbøn, men langt oftere må vi jo erkende, at sygdommen vedbliver. Hvorfor?
Jeg har oplevet, at min sygdom faktisk har givet mig et meget dybere og langt mere nuanceret billede af Gud. Jeg stoler på, at hvis Gud ikke helbreder mig, giver han mig kræfter til at være syg.
Min ret til at stå frem foran Menneskesønnen med frimodighed er ikke ændret, uanset hvilken alder eller hvilken fysisk stand, jeg er i, men det er mit eget ansvar at bruge denne ret, og at bruge den i et fremtidshåb om at leve resten af evigheden sammen med Ham.
Min ret til at stå foran Menneskesønnen med frimodighed skal være mit fokuspunkt gennem resten af mit liv og hele vejen ind i evigheden.
Af Karen Refsager, Team Krogaarden
