Fodboldbilletter til julehjælpen

Superligaklubberne Brøndby, Esbjerg, OB og AaB har igen i år bidraget med fodboldbilletter til Frelsens Hærs julehjælp.Julehjælpen går til økonomisk trængte familier, som kan søge om en gratis pakke med en række varer, der skal sikre en god jul. Med i pakken er ligesom sidste år tre billetter til en fodboldkamp på stadion, som skal indløses i løbet af foråret 2005.
Julehjælpen uddeles i ugen op til jul, og uddelingen er blevet så populær, at Frelsens Hær i år har udvidet uddelingerne fra Templet på Frederiksberg Allé i København til fire, hvilket er en mere end sidste år. I 2003 uddelte Frelsens Hær julehjælp til 5540 familier over hele landet.
Inden uddelingerne holdes en kort andagt, hvor der blandt andet opføres et julespil, skriver bladet Mennesker & Tro.
– ole