Frelsens Hær sætter julerekord

– Der er sket et socialt skred i samfundet, som vi ikke blot kan lukke øjnene for, siger informationschefen i Frelsens Hær, der som noget nyt indbyder til julefrokost og udvidede åbningstider i organisationens væresteder i juletidenPå mandag slås dørene op hos Frelsens Hær over alt i Danmark. Omkring 6000 familier kommer for at feste og hente en julekurv, der også indeholder en speciel gave til børnene, som uden tvivl tænder julelys i mange øjne.
Fem foldboldklubber har til sammen doneret billetter til SAS-ligakampe for over 600.000 kr. Det er Brøndby i København, AGF i Århus, AaB i Aalborg, OB i Odense og Esbjerg FB i Esbjerg.
Udfordringen er taget på besøg hos Frelsens Hærs hovedkvarter i Templet på Frederiksberg i København.
Der er travlt op til jul, men hærens informationschef, Lars Lydholm, tager sig alligevel god tid til en snak alt imens andre journalister også ringer – Københavns Radio ringer flere gange.
– Her op til jul vil journalisterne have en historie om, at Danmarks fattigste er blevet endnu fattigere, og ansøgningerne efter julehjælp vælter ind, forklarer han.
– Jeg har altid prøvet at standse den slags historier. Men sidste år var den gal, og det er værre i år. Antallet af ansøgninger er steget med omkring 10 procent årligt de sidste tre år, fordi familiernes rådighedsbeløb er blevet mindre og mindre. Flere og flere familier må klare sig for 2000 – 3000 kr. om måneden. Dér ligger problemet. En enlig mor med tre børn kan ikke leve for 2000 kr. om måneden.
– I julemåneden får det et i forvejen belastet budget til at kæntre. Mødrehjælpen uddeler for eksempel ikke til familier med rådighedsbeløb over 2000 kroner. Alle må prioritere de hårdest ramte økonomisk. Så alvorligt er det, fortæller Lars Lydholm.

I år 2000 fik 1060 familier hjælp i København, og sidste år toppede det. I 2003 fik 1900 ud af 2000 ansøgere julehjælp. I år er tallet endnu større. I København er julekurven en check til Føtex på 500 kr., øremærket så den ikke kan bruges til alkohol og cigaretter. Andre steder i landet, hvor presset ikke er så stort, deles „rigtige julekurve“ ud med alt godt til julen.
Uddelingen på mandag af julekurvene i København i Templet sker ad fire omgange.
– Der er plads til 500 personer i mødesalen. Vi holder først en halv times julegudstjeneste, hvor alle får en lille gave, og der er en slikposer til børnene. Der er en rigtig god stemning. Sidste år var der for første gang fodboldbilletter til børnene. Den spontane glæde var stor: „ Mor, har du set, der er også fodboldbilletter“, lød det.
– Klubberne har været gavmilde. Vi har fået 6.000 billetter alene i København. For hvordan skal en enlig mor på bistandshjælp eller SU få råd til at købe fodboldbilletter til 100 kr. pr. stk. til sine børn, når der knap er til mad og tøj?
– Og hvordan skal hun få råd til at købe fødselsdagsgaver, når barnet bliver inviteret til fødselsdag, eller mobiltelefoner som alle andre børn har? Den sociale skævhed bliver større og større. Børnene bliver taberne og let holdt uden for kammeraternes fællesskab, mener Lars Lydholm.
Enlige og ensomme til juleaften sammen
I København holdes der juleaften hos Frelsens Hær tre steder i byen. Omkring 60-70 mennesker hver sted. Der plejer at komme omkring 700 mennesker på landsplan. Allerede i august måned ringer mennesker for at sikre sig en plads.
Og det er en broget skare, der spiser andesteg, danser omkring juletræ, drikker kaffe og spiser godter sammen, men som aftenen går, spreder julehyggen sig mere og mere.
– Juleaften slår vi to fluer med et smæk. Når hjemløse, fattige og ensomme mennesker sætter sig til bords, er de fremmede over for hinanden, men når aftenen er gået, føler man sig, som én stor familie. En juleaften deltog den tidligere erhvervsmand og forhenværende Volvo-direktør Harry Motor. Bestemt ikke af økonomiske grunde. Han havde haft succes på alle områder, men havde tre forliste ægteskaber bag sig og brændt alle broer. Bagefter fik vi et rørende brev fra ham, hvor han takkede meget.

36-årige Lars Lydholm har prøvet det de første 10 gange som barn. Som tredje generation i en familie med høj rang i hæren, er han nærmest født frelsersoldat. Hans bedsteforældre på begge sider var officerer. Hans forældre er officerer og ledere af hæren i Finland og Estland.
– Vi holdt altid en juleaften hjemme hos os selv først, hvor vi fik vores gaver, inden vi tog hen i menigheden. Jeg og mine to søskende syntes, det var hyggeligt. Alle er jo glade og feststemte. Man giver noget til andre sådan en aften, men man får også noget igen. Flere og flere familier melder sig som frivillig arbejdskraft den aften.
– Julen er jo en vidunderlig tid for alle, som har familier og venner at fejre den med. Men juletiden føles som en forbandelse for mange, som ikke har det.
– De mennesker, som plejer at gå ned butikscentret og købe sig en kop kaffe eller på de sociale organisationers væresteder, har ingen steder at gå hen. Mange steder er lukket mellem jul og nytår.
– Vi har i år opfordret vores væresteder til at holde åbent mellem jul og nytår i år, oplyser informationschefen.

Frelsens Hær har 1300 medlemmer på landsplan. De har 350 ansatte og mange frivillige hænder. De hjælper 185.000 mennesker ved deres omfattende sociale arbejde. Pengene kommer fra hr. og fru Danmark.
De kristne giver mest, men der kommer også store beløb fra kirkefremmede – ikke mindst testamentariske gaver, fortæller Lars.
– Vi har flere gange oplevet at få en arv på tre-fire millioner kroner fra folk, vi ikke kender. Frelsens Hær er almindelig anerkendt for sit sociale og humanitære arbejde. Vi oplever Guds velsignende hånd. For snart to måneder siden, stod vi for eksempel uden en øre i kassen, da lønudbetalinger og regninger skulle betales inden den 1. november. Vi manglede lige knap 700.000 kr. På forfaldsdagen kom der et arvebeløb på 700.000 kr. Det takkede vi Gud for.
– I december måneder modtager vi tre til fire millioner kroner i gaver. På gaden kommer der 300.000 til 400.000 kroner i raslebøsserne, når vi synger og spiller. Specielt når hornorkestrene er ude, giver det. Gennemsnitlig indspiller vi en syv til otte tusinde kroner i timen, når hornmusikken spiller. Når der kommer en tusindekroneseddel i bøssen, hæver det naturligvis tallet. Men langt de fleste giver mønter. Responsen er stor. Folk kommer ofte og spørger, om vi ikke vil spille en bestemt salme og siger, at det ikke er rigtig jul, før de har hørt Frelsens Hær synge og spille på gaden.

Samtalen er ved at være slut på Lars Lydholms kontor. Københavns Radio bliver ved at ringe. Så det bliver lige til et interview med radioen, inden turen går ned til Strøget foran Illums Bolighus, hvor Lars skal synge sammen med flere andre frelsersoldater. Det gør han hver dag i juletravlheden.
Allerede som seks-årig spillede han på kornet. Den skal han også have med til Estlands hovedstad Tallin mellem jul og nytår, hvor han og familien skal besøge hans forældre og samtidig underholde til en julefest.
En frelsersoldat er altid til tjeneste.