Mange kirkeledere arbejder i blinde

Kirkeledere sætter ikke tid nok af til at analysere menighedens trivsel,
derfor udebliver væksten, mener landslederen for Naturlig KirkevækstPeter Dyhr Jørgensen blev færdig som cand. theol. i 1994. Planen var at blive folkekirkepræst. Det blev dog aldrig til noget. Pionerånden i ham ville noget andet.I 1996 startede han Københavns Frimenighed, hvor han i dag er præst. På en konference med Christian Schwarz i Dansk Oase i 1997 blev Peter Dyhr Jørgensen varm på visionen bag Natural Church Development International, der arbejder i 60 lande i 26.000 kirker. Christian Schwarz er manden bag den internationale organisation, som er 15 år gammel.
I 1999 blev det herhjemme til Foreningen til Naturlig Kirkevækst, hvor Peter Dyhr Jørgensen nu er landsleder.
Da Udfordringen kommer på besøg i villaen i Karlslunde mellem København og Køge, er det for at få en snak om naturlig kirkevækst. Foreningen er blevet en succes i både kvalitet og kvantitet for de omkring 40-50 menigheder og kirker, der vedvarende bruger konceptet herhjemme.
Over 200 menigheder har foretaget en såkaldt menighedsprofil, der er omdrejningspunktet i Naturlig Kirkevækst. Men det burde være noget, alle kirker fik gjort som noget helt naturligt, så de rent faktisk havde noget information at planlægge efter, mener Peter Dyhr Jørgensen.
Han brænder for sit arbejde med kirkevækst og har hjerte for, at kirkerne i Danmark skal trives og vokse, så de kan være et lys. Han anbefaler sine kollegaer til at bruge de muligheder, som allerede findes igennem Naturlig Kirkevækst.
– Mange kirkeledere er pressede for tiden og kommer af nød til at ride på bølger fra udlandet. De overtager de måder at være kirke på, som vi kan høre og læse om fra udlandet i håb om, at det vil ændre på deres egen situation. Når det så ikke giver vækst, sidder medlemmerne dødtrætte af endnu et projekt fra udlandet, og ledelsen sidder udbrændt og desillusioneret tilbage, for vækkelsen udeblev også denne gang.
Sådan behøver det ikke at være. Her kommer Naturlig Kirkevækst ind i billedet, pointerer Peter Dyhr Jørgensen.
Herhjemme er Naturlig Kirkevæksts medlemmer folkekirken, Dansk Oase, Frelsens Hær, Missionsforbundet, Apostolsk Kirke, pinsekirken og baptistkirken. Foreningen har yderligere et samarbejde med metodistkirken, Luthersk Mission, Indre Mission, adventistkirken og forskellige uafhængige menigheder på landsplan.

Naturlig Kirkevækst handler om at fokusere på de principper, som Gud bygger sin kirke med. Naturlig Kirkevækst er et redskab, som fokuserer på at hæve kvaliteten i menighedslivet, og som arbejder bevidst med at fremelske de områder, som kan fremme livet i kirken, og fjerne de områder, som kan hæmme livet i menigheden.
Naturlig Kirkevækst er ikke en bølge. Det er en vedvarende proces, det lange seje træk år efter år, konsekvent og kontinuerligt, tålmodigt og udholdende, som et lederskab skal være i.
Nyhedsinteressen var stor blandt kirkelederne i 1999. Men mange menigheder har ikke arbejdet videre med kirkevæksten. De har troet, det var endnu en bølge. Og det er synd, for vi ser fine resultater.

De menigheder, hvor ledelsen virkelig er dødtræt af stagnation og tilbagegang, og som er parat til at modtage hjælp, råd og inspiration udefra, der sker der noget.
På verdensplan er der foretaget et omfattende forskningsarbejde med analyser af over 5.000 kirker. På den måde har man fundet de principper, som enhver menighed kan bruge til at hæve både kvalitet og kvantitet, siger Peter Dyhr Jørgensen.

En såkaldt menighedsprofil er omdrejningspunktet i konceptet fra Naturlig Kirkevækst. 30 aktive menighedsmedlemmer, menighedens præst eller en menighedsleder udfylder et spørgeskema med 90 spørgsmål. Det giver i alt 3.000 svar, da spørgsmålene kommer vidt omkring i hele menighedslivet.
Alle besvarelser indtastes i et edb-program og bearbejdes til en detaljeret og klar grafisk præsentation, som tydeligt viser hvor menigheden kan sætte ind i forhold til menighedens fremtidige planlægning. Man kan også kalde det en karakterbog eller et selvportræt af menigheden og dens ledelse. Profilen af menigheden viser lederskabet, hvordan medlemmerne synes, det går i menigheden på alle dets områder.

Naturlig Kirkevækst har uddannet konsulenter, der er mentorer for den enkelte menighed. Vedkommende deltager i analysen af menighedsprofilen og sætter målsætninger sammen med menigheden for det næste halve eller hele år. Efter den periode gentages processen fortløbende. I år er det endvidere kommet et nyt hjælpemiddel til kirkeledere – Procescirklen, som hjælper den enkelte menighed igennem processen fra analyse til handling.

Peter Dyhr Jørgensen drager paralleller til landbruget, når han tænker kirke.
– En landmand ville trække på smilebåndet over den måde, mange kirker ledes. En landmand er klog og arbejder langsigtet. Når afgrøden ikke trives og vokser, som den skal og høsten bliver derefter, får landmanden taget en jordbundsanalyse, der viser balancen mellem stofferne i jorden.
Det samme gælder i kirkerne. Vi må give os tid til at analysere jordbunden i vores menigheder, så vi kan planlægge, hvordan vores marker kan trives og gro. Det er det samme princip, som virker i hele skaberværket.
Landmanden kan ikke hive i kornet for at få det til at vokse. Men udelukkende sørge for, at kornet har de bedste vækstbetingelser. Som Paulus skrev: ”Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav væksten.”
Lederskabets opgave er jo at sikre en sund balance mellem tingene og være i en kontinuerlig arbejdsproces, så må Gud give væksten – og det gør han også.
– Som leder er det svært at vurdere, om de ting, man er i gang med, er de rigtige.
Problemet som leder er, at man har en tendens til at overfokusere på de ting, der har ens interesse, og glemme de ting, som man synes er mindre interessante.
Så er det rart at blive gjort opmærksom på det, så alle behov i menigheden bliver mødt. Det vil en menighedsprofil afsløre, så et familiefoto en gang eller to om året er efter min erfaring det bedste.
– Når der nu findes et så godt værktøj, som hjælper mange menigheder til kvalitetsforøgelse og medlemsfremgang, så er det måske uansvarlig ikke at bruge det, siger Peter Dyhr Jørgensen.