Raket eksploderede i Marias ansigt

– Jeg hørte nogen skrige, og da jeg vendte mig om, så jeg Maria ligge på jorden med begge hænder for ansigtet. Jeg var i tvivl om, hvorvidt der var sket hende noget, eller om hun bare var forskrækket på grund af alle de raketter, som fløj rundt omkring.
– „Er der sket noget, eller blev du bare forskrækket“, spurgte jeg hende. „Der er sket noget, der er sket noget“, råbte hun, og da jeg løftede hendes ene hånd væk fra ansigtet, var jeg slet ikke i tvivl. Der var blod overalt.
Ordene tilhører Maria Sørensens mand, Morten. Det unge par glemmer aldrig deres første nytårsaften som mand og kone. Ikke fordi de fejrede årtusindeskiftet, men fordi en vildfaren raket ramte Maria på indersiden af næsen lige ved øjenhulen, hvorefter den eksploderede i ansigtet på hende.

Aftenen var ellers begyndt godt. Morten og Maria havde 15-20 personer til nytårsmiddag hjemme hos sig selv, og i løbet af aftenen blev man enige om, at man ville tage ned i Kongens Have i det centrale Odense for at overvære tusindårsfyrværkeriet fra banegårdscenterets tag. Derefter var det planen, at selskabet ville fortsætte til den lokale pinsekirke for at tage hul på det nye år i Guds hus. Men så vidt kom man aldrig.
– I dagene op til nytårsaften havde Morten været lidt utryg ved, at jeg gerne ville ned i Kongens Have for at se fyrværkeriet, fortæller Maria.
– På Rådhuspladsen i København havde han flere gange oplevet, hvordan folk sendte raketter efter hinanden, og han var bange for, at det på grund af tusindårsskiftet ville blive alt for kaotisk, mindes Maria, og Morten supplerer:
– Samtidig havde jeg det sådan indeni, at jeg bare skulle have fat i nogle beskyttelsesbriller til os. Det plejede vi ellers aldrig at bruge, men jeg kunne simpelthen ikke få ro på mig, før jeg havde hentet nogle briller.
– Så kort før lukketid nytårsaftensdag susede jeg af sted for at købe nogle briller, og jeg var i 10 forskellige butikker, før jeg endelig fandt to par plastikbeskyttelsesbriller – i øvrigt de to sidste par briller i hele butikken, fortæller han.

Da nytårsselskabet ankom til Kongens Have, placerede de sig i et hjørne af haven kun 20 meter fra et par ventende ambulancer. Maria nød fyrværkeriet, men Morten havde ikke rigtig ro på sig. Han lagde mærke til en gruppe ikke langt derfra, som lagde raketter på jorden, inden de tændte dem og sendte dem ind i folkemængden. Han ville gerne væk derfra.

Maria blev ramt af en raket. Hullet ved øjet stammer fra raketten. På dette tidspunkt er kun en flænge på kinden blevet syet. Foto: Norman Nielsen, Odense Universitetshospital

10 minutter efter midnat skete det så. En raket ramte Maria i ansigtet med så voldsom kraft, at hun blev slynget skrigende til jorden, og da Morten først konstaterede, at det var alvorligt, gik der ikke mange sekunder, før de ventende amblancefolk havde fået Maria på en båre og ind i en ambulance.
– Jeg registrerede ikke andet, end at jeg havde ondt i øjet, og jeg råbte: „Bliver jeg blind, bliver jeg blind?“ Samtidig spurgte jeg efter, om Morten var med i ambulancen, hvilket han var, mindes Maria.
– Ambulancefolkene sagde, at vi var fremme om fem minutter, og det var bare det værste, de kunne sige, for det var alt, alt for lang tid.
– Jeg så ingenting på dette tidspunkt. Fra raketten ramte mig, gik der en uge, før jeg igen begyndte at åbne mine øjne, så jeg så hverken læger, sygeplejersker eller portører på hospitalet.

På hospitalet syede de først en flænge på Marias kind, hvorefter de forsøgte at komme til at se, hvor medtaget øjet var. Men først næste formiddag var overlægen i stand til at give besked om, at øjet var reddet. Maria skulle ikke have glasøje, men det var endnu for tidligt at sige, om det blev nødvendigt at operere. Samtidig opdagede man, at Marias næse var brækket ved den venstre øjehule – lige der, hvor raketten havde ramt hende.
– Det troede jeg næsten ikke på. Smerten i øjet var så intens, at jeg ikke registrerede andet, siger Maria.

Morten fortæller, at den voldsomme oplevelse var med til at binde det forholdsvis nygifte par tættere sammen. De var blevet gift fem måneder før.
– Al åndelig blufærdighed forsvandt. Vi havde nemt ved at bede sammen, og vores følelser for hinanden vældede op i os. Jeg husker også, at jeg lige skulle hjem et smut, mens Maria var indlagt, og da gik jeg bare rundt og græd derhjemme og bad til Gud, siger han.
For Maria betød oplevelsen, at hendes enkle barnetro fik et lille knæk, for hun havde på vej ned i Kongens Have bedt Gud om at passe på dem.
– Så det undrede mig, at han ikke gjorde det. Det regnede jeg med, at han ville, når jeg nu havde bedt ham om det.
– Men senere kunne jeg godt se, at han var med hele vejen igennem. Bare det, at vi havde fået fat på nogle beskyttelsesbriller, var da Guds omsorg. Lægen sagde til mig, at hvis jeg ikke havde haft briller på, ville de ikke kunne have reddet mit øje, konstaterer hun.
– Men jeg tænker da også nogle gange på, hvorfor jeg lige skulle være en af de få, som kom til skade den aften? Eller hvorfor raketten ikke ramte én, som havde nogle bedre beskyttelsesbriller end mig?
– Men det får jeg nok aldrig et svar på, vurderer hun.
I dag er Maria lammet på 25 procent af venstre pupil, og hun er blevet en smule nærsynet. Slaget fra raketten har påført hende en bygningsfejl, og øjet er blevet meget følsomt over for lys, vind og vejr. Derudover er der problemer med at få tårekanalen til at fungere.
Men hun har undgået store operationer og voldsomme mén.
Og det kan hun blandt andet takke et par billige plastikbriller for.